Page 3 - Bavnen 1994/2 Historisk Forening Værløse
P. 3
Bavnen side 3
JUBILÆUMSBOG OM BAADFARTEN
Den 28. april udgiver Historisk-topografisk Selskab i Lyngby- Taarbæk bogen
"BAADF ARTEN på Lyngby Sø, Bagsværd Sø og Furesøen", skrevet af arkivar
cand.mag. Jeppe Tønsberg.
Bogen, der udgives i anledning af Baadfartens 100 års jubilæum, fortæller om
sejladsen og bådene gennem de 100 år. Desuden omtales en række af de
seværdigheder, man kan opleve på en tur med Baadfarten.
Bogen er på 144 sider i stort format med over 150 billeder, kort og tegninger,
heraf 32 farvebilleder. Takket være fondstilskud er bogens pris 98,00 kr.
Medlemmer af de historiske foreninger i kommunerne omkring søerne, herunder
Historisk Forening for Værløse kommune, kan købe bogen til rabatpris 73,80 kr.
Ekspedition: Byhistorisk Samling, Lyngby Hovedgade 2, 2800 Lyngby,
telefon 42 88 43 83, telefax 45 88 27 86.
Opgiv venligst foreningsmedlemsskab og medlemsnummer ved
henvendelse!
BOGEN OM KARL K. NIELSEN
Vi kan ikke påstå, at tilbagemeldingerne på foreningens spørgsmål om udgivelsen
af Karl K. Nielsen-biografien strømmer ind i stort antal, men indtil videre (15. april)
har godt 60 medlemmer dog reageret, og endnu resterer lYz måned, inden fristen
udløber. De fleste foretrækker tilsyneladende at modtage biografien som en samlet
udgivelse, og det tager vi foreløbig til efterretning.
Foreningens formidlingsudvalg har sat målet til 100 tilbagemeldinger (blandt de
omkring 850 medlemmer), før projektet sættes i værk, og vi kan da kun opfordre til,
at mindst det "manglende" antal reagerer inden den 31. maj d.å.
Formidlingsudvalget har været særlig glad for en tilbagemelding fra tidligere
skoledirektør Poul E. Jacobsen (medlem nr. 7) med adresse i Tranekær på
Langeland. Poul E. Jacobsen havde kontakt med "Kulsvieren" siden sin tid på
Jonstrup Seminarium 1945-47 og senere bl.a. som lærer samme sted, og han bringer
denne opfordring: "Jeg ser gerne, at der gøres alt for at sætte Karl K. Nielsen et
værdigt minde"! bds