Page 2 - Bavnen 1993/3 Historisk Forening Værløse
P. 2

Bavnen                                                       Side 2



             VÆR MED PÅ HISTORISK FORENINGS EFTERÅRSTUR
                                DEN 11. SEPTEMBER















                       ~ ('''''' 'i,o  ~  ~
          Turen  går til Lolland-Falster,
          Nykøbing og Tingsted Kirke.
          I middelalderen  skifter områdets situation fra at være et grænseområde  hærget af
          Venderne til at blive et centralt område baseret på sildefiskeriet og handelen med
          Hansastæderne.  I denne periode grundlægges  byerne og kirkerne bygges. Niels
          Bødker Thomsen fortæller herom på busturen.

          På MIDDELALDERCENTRET       (Forsøgscenter  for Historisk Teknologi,  altså af
          nyere dato) vil den 2 timer lange rundvisning bl.a. omhandle:
          Tømmerpladsen,  hugning  af  tømmer  til  huse,  skibe  og  krigsmaskiner.
          Krigsmaskinerne;  vi lader og afskyder en blide ud over Guldborgsund.  Tjære og
          trækulsmiler.  Rekonstruktion  af middelalderligt  handelsskib fundet på Sydfalster.
          Stammebådssejlads,  bueskydning.  Rebslåeri. Smedie. Galgebakke og meget mere.

          Frokost  i køkkenteltet,  hvor der kan købes middelaldermad  (forskellige  stegte
          pølser, brød og drikkelse).
          Efter frokost  er der mulighed  for PRØV SELV:  Løfteteknikker,  træslæder,
          bueskydning,  middelalderlege  for børn i alle aldre m. v.

          Turen afsluttes  med besøg på Tingsted  Kirke der som en af områdets ældste
          kirker ligger på det gamle tingsted på grænsen mellem Nord- og Sydfalster.  Her
          er  meget  interessante  kalkmalerier  udført  af  selve  Elmelunde  mesteren.
          Malerierne viser selvsagt mange religiøse situationer,  men også mange dagligdags
          scener. Personer er iført tidens dragter og bruger middelalderens  redskaber - vi
          får et godt supplement til besøget på Middelaldercentret.

                                                            Formidlingsudvalget
   1   2   3   4   5   6   7