Page 2 - Bavnen 1993/2 Historisk Forening Værløse
P. 2

Bavllen                                                      Side 2

                   PÅ FORÅRSTUR MED HISTORISK FORENING

           Sidste år gik foreningens forårstur gennem den sydligste del af Nørreskoven  og
           fortsatte ellers rundt om en del af Kollekollesletten.  I år gør vi så at sige arbejdet
           færdigt og besøger skovens nordligste afdelinger og seværdighederne  her.
             Skovvæsenet  oprettede en naturskole her i 1972, hvor siden flere kommuners
           skoleklasser har kunnet sætte sig ind i naturens forunderlige verden under kyndig
           vejledning.  Vi skal naturligvis  besøge skolen i dens nye omgivelser,  og vores
           turleder bliver ingen ringere end skolens leder LARS STUBKJÆR.
             På midtersiderne  findes ruten for forårsturen indtegnet, og kortet kan så med-
           bringes på turen til alm. orientering  om beliggenheden  af de forskellige sevær-
           digheder. På forhånd skal ikke afsløres så meget om historien bag de enkelte loka-
           liteter, men måske kan det have interesse at vide noget om stedet i større træk.



           N0RRESKOVEN
           Skoven er kun en mindre part af det store Københavnske Statsskovsdistrikt.  men
           den har alligevel sin egen interessante historie.  Samtidig har skoven imidlertid
           også måttet lægge areal til de store vejanlæg,  som nødvendigvis  skulle presses
           igennem "porten til Nordsjælland",  som passagen mellem Farum sø og Furesø er
           blevet kaldt.  Samme vej har jernbanen  trukket sine spor, og som helhed er
           resultatet ikke blevet særligt attraktivt, hvor den lille Fiskebæk forbinder søerne.
             Nørreskoven  (tid l. Nordskoven el. Nørskoven) har altid været der, oprindeligt
           dog med en mere flydende grænse mod agerlandet.  På ældre kort ses desuden et
           stort åbent areal inde i selve skoven, hvor bønderne i Værløse dyrkede boghvede.
             Efter store ødelæggelser under svensk besættelse i 1600-tallet og den alm. ned-
           slidning bl.a. på grund af husdyrenes frie adgang, blev der i midten af 1700-årene
           gennemført  en omfattende  genopretning  efter forstmanden  J. G. von Langens
           anvisninger,  og endelig blev skoven lige som egnens øvrige statsskove  totalt
           adskilt fra landsbyens marker ved den såkaldte skovseparering  og indfredning.
             Fra tiden o. 1800 stammer de markante jordvolde  og stengærder,  og princi p-
           peme i von Langens beplantning  m.v. er rekonstrueret  i Nørreskovens  sydlige
           del, hvor også de sidste store træer står som monumenter over hans gerning .
               .~.


                BAADFARTEN                                   100 ÅR

                     .lYNGBY·TAARBÆKGLADSAXE                 I 1994
                          FARUM· VÆRLØSE
                            KOMMUNER
   1   2   3   4   5   6   7