Page 15 - Sten i Furesø Kommune

Rillesten Kilehul

Flækket sten fra Hareskoven, Trekroner gravhøjen. Den bølgede endeflade
er resterne af kilehullerne. På den lange side ses kilehullerne tydeligt.

Da man gik over til at bygge med teglsten, gik stenhuggerteknikken mere eller
mindre i glemmebogen. Under Kong Frederik I, og de efterfølgende konger, blev
der bygget mange herregårde og slotte, hvori indgik kvadersten. Der blev derfor
behov for stenkløvning igen, og den nye teknik blev introduceret af indvandrede
stenhuggere, som formodentlig kom fra Tyskland. .
Selvom ikke alle stendysser er blevet brugt som stenbrud, har sikkert mange af
disse måtte lade livet på grund det nye behov for sten. Gravhøjene blev fredet
ved fredningsloven af 1937, men allerede fra midten af 1800-tallet arbejdede
”Inspectoratet for de antiquariske Mindesmærkers Bevaring” med fredningen af
gravhøjene. .
I 1700-tallet var træ blevet en dyr mangelvare, og det var derfor mere økonomisk
at erstatte de gamle træbroer med stenbroer, når træbroerne var tjenlige til ud-
skiftning. Fra 1768 - 1776 blev der bygget mere end 58 broer i Nordsjælland,
hvoraf de 14 lå i furesøområdet (eks. Gisselfeldt og Harrevad broer). Det har
vist sig, at det var en entreprenør fra Lille Værløse, stenhuggeren Martin Ulrich,
som byggede disse broer. Det er højst sandsynligt, at det er Martin Ulrichs folk,
der har efterladt nogle af de mange rillesten, som man finder i Hareskoven og
andre af de Nordsjællandske skove.