Page 14 - Sten i Furesø Kommune

Stenaldergravenes skæbne

Den ødelagte gravhøj, Trekroner, i Hareskoven.

Som nævnt, er der ikke ret mange stendysser tilbage i Danmark, og slet ikke i
forhold til, hvor mange der oprindeligt har været. Det har arkæologernes ud-
gravninger efterhånden konstateret. Der er en hel del gravhøje, der af den ene
eller den anden grund, er blevet ødelagt, mest formodentlig fordi de var i vejen
for landbruget. .
Men stenene fra gravhøjene har også haft en værdi. Sten fandtes i det danske
landskab overalt, og nogle af de største og mest velegnede fandtes ved gravhøj-
ene. I den tidlige middelalder, hvor man skulle bruge sten til kirkebyggeriet,
var der rigeligt med sten overalt i landskabet. Stenene skulle tildannes, så de
havde en firkantet form, kvadersten, og det var derfor nødvendigt at hugge
dem til eller spalte stenene. Spaltningen foregik ved, at man huggede en serie
af kilehuller, og derefter hamrede trækiler ned i hullet. Herefter blev kilerne
gjort våde, så de udvidede sig. Man blev ved at hamre trækiler ned, og til sidst
spaltede stenen. Senere gik man over til at bruge stålkiler, ligesom i dag. De
gamle ægyptere brugte en tilsvarende teknik til at spalte sten til deres store
bygningsværker. I de østdanske skove finder man flere steder sten med rester-
ne af kløvehuller. Det er sten, hvor kløvningen ikke var helt perfekt, og stene-
ne blev så blot efterladt. .
En anden teknik kræver en lang rille. Rillen blev brugt til at hælde tjære eller
andet brændbart materiale ned i. Brændstoffet antændtes og opvarmede derved
stenen. Opvarmningen udløste spændinger i stenen, som nu, ved et slag med
en hammer, kunne flækkes langs rillen. Denne spaltemetode blev introduceret
i 1500-tallet i Danmark. Den oprindelige stenkløvningsteknik blev brugt i den
tidlige middelalder (1100-tallet) ved det store kirkebyggeri.