Page 7 - Årsskrift 2021 fra Historisk Forening Værløse

Tegningen herover hører til et brev fra
Martin Ulrich til Gram i 1759. Måske
er det tegnet hos amtsforvalter Norden-
berg, Værløsegaard, hvor der var skri-
vestue med tre ansatte skrivere.
Til højre: Tegning fra en senere aftale i
1775 mellem Ulrich og Gram om en
vildtbanesten, som skulle sættes på
Vridsløse Mark. Man aftalte en pris på
Fig. 3: Vildtbanesten ved Gulddyssegård 7Rd. 4Sk. for den 2½ meter lange sten.
mellem Gundsømagle og Værebro. For
Bemærk at kongemonogrammet blev
100 år siden blev den i en periode brugt ændret til ’C7’ i de mellemliggende år,
da Fr.5. døde i 1766. Det var få år
som støtte for en flagstang. En rusten efter, at han havde underskrevet to
vigtige love om forbedringer af skov-
jernbolt sidder stadig fast i stenen. Op- bruget og om fornyelse af landevejene.
rindelig placering var midtvejs mellem 5-tallene på begge tegningerne er ty-
pisk for den tid . Men hvis man sam-
Gundsømagle og Østrup. menligner med Ulrichs særlige 5-tal på
hans sten, så ser man tydelig forskel.
meget stor lighed mellem tallene på von
Langens afdelingssten fra ca. 1765 og de
10 år yngre vildtbanesten. 5-tallene er ret Fig. 4: Tegninger af to vildtbanesten, der
specielle, og de ligner netop hinanden indgik som bilag i forhandlingerne med
meget på begge typer sten. Det særlige C.C. Gram i 1759 og 1775.
kendetegn er, at den øverste streg på
Ulrichs 5-tal skråner opad mod højre, i 1708. I følge Laumann Jørgensen (4)
hvilket jeg ikke har set på andre indskrif- boede der fra 1661 til 1764 fem
ter fra perioden. Sammenlign fx med det skovridere i den store gård nr. 12, Gam-
tegnede 5-tal på fig. 4. Martin Ulrich fik melgaard. Både før og efter udskift-
tildelt arbejdet med vildtbane-stenene til ningen af gårdene i Værløse, var den nabo
Nordsjælland ifølge den bevarede korre- til Mosegaarden, blot blev afstanden
spondance fra 1759-60, og nu tyder det forøget af hensyn til brandfaren, da
på, at han også har lavet indskrifterne på gårdene flyttede ud. Gammelgaard blev
von Langen-stenene i skovene. revet ned, da man lavede den nye Værløse
Det var overførster Hans Jørgen Lesbierg, Bymidte i 1960´erne.
Værløse, som i 1759 sendte sin anbefa-
ling til C.C. Gram angående ”… en To historieløse sten
herboende stenhugger ved navn Martin Ved Mosegaarden er der opstillet mange
Ulrich”, da man skulle i gang med sten på gårdspladsen, som havde
stenpælene til vildtbanen. H.J. Lesbierg forskellige funktioner i gamle dage. En
var født i Værløse og blev skovrider dér del er registrerede som museumsgen-

5