Page 7 - Årsskrift 2021 fra Historisk Forening Værløse
P. 7

Tegningen herover hører til et brev fra
                                                    Martin Ulrich til Gram i 1759. Måske
                                                    er det tegnet hos amtsforvalter Norden-
                                                    berg, Værløsegaard, hvor der var skri-
                                                    vestue med tre ansatte skrivere.
                                                    Til højre: Tegning fra en senere aftale i
                                                    1775 mellem Ulrich og Gram om en
                                                    vildtbanesten, som skulle sættes på
                                                    Vridsløse Mark. Man aftalte en pris på
          Fig. 3: Vildtbanesten ved Gulddyssegård   7Rd. 4Sk. for den 2½ meter lange sten.
          mellem  Gundsømagle  og  Værebro.  For
                                                    Bemærk at kongemonogrammet blev
          100 år siden blev den i en periode brugt  ændret til ’C7’ i de mellemliggende år,
                                                    da Fr.5. døde i 1766. Det var få år
          som  støtte  for  en  flagstang.  En  rusten  efter, at han havde underskrevet to
                                                    vigtige love om forbedringer af skov-
          jernbolt sidder stadig fast i stenen. Op-  bruget og om fornyelse af landevejene.
          rindelig  placering  var  midtvejs  mellem  5-tallene på begge tegningerne er ty-
                                                    pisk for den tid . Men hvis man sam-
          Gundsømagle og Østrup.                    menligner med Ulrichs særlige 5-tal på
                                                    hans sten, så ser man tydelig forskel.
          meget stor lighed mellem tallene på von
          Langens afdelingssten fra ca. 1765 og de
          10 år yngre vildtbanesten. 5-tallene er ret  Fig. 4: Tegninger af to vildtbanesten, der
          specielle,  og  de  ligner  netop  hinanden  indgik som bilag i forhandlingerne med
          meget på begge typer sten. Det særlige  C.C. Gram i 1759 og 1775.
          kendetegn  er,  at  den  øverste  streg  på
          Ulrichs  5-tal  skråner  opad  mod  højre, i  1708.  I  følge  Laumann  Jørgensen  (4)
          hvilket jeg ikke har set på andre indskrif- boede  der  fra  1661  til  1764  fem
          ter fra perioden. Sammenlign fx med det skovridere i den store gård nr. 12, Gam-
          tegnede 5-tal på fig. 4. Martin Ulrich fik melgaard.  Både  før  og  efter  udskift-
          tildelt arbejdet med vildtbane-stenene til ningen af gårdene i Værløse, var den nabo
          Nordsjælland ifølge den bevarede korre- til  Mosegaarden,  blot  blev  afstanden
          spondance fra 1759-60, og nu tyder det forøget  af  hensyn  til  brandfaren,  da
          på, at han også har lavet indskrifterne på gårdene flyttede ud. Gammelgaard blev
          von Langen-stenene i skovene.           revet ned, da man lavede den nye Værløse
          Det var overførster Hans Jørgen Lesbierg, Bymidte i 1960´erne.
          Værløse, som i 1759 sendte sin anbefa-
          ling  til  C.C.  Gram  angående  ”…  en To historieløse sten
          herboende  stenhugger  ved  navn  Martin Ved Mosegaarden er der opstillet mange
          Ulrich”,  da  man  skulle  i  gang  med sten  på  gårdspladsen,  som  havde
          stenpælene til vildtbanen. H.J. Lesbierg forskellige funktioner i gamle dage. En
          var født i Værløse og blev skovrider dér del  er  registrerede  som  museumsgen-


                                                 5
   2   3   4   5   6   7   8   9   10   11   12