Page 5 - Årsskrift 2021 fra Historisk Forening Værløse

Stenhuggeren fra Værløse 1745 – 85

2. del: Martin Ulrichs vildtbanesten og andre skelsten

Af Per Lotz

Siden den første fortælling om Martin Ulrich i 2014 (1), er der dukket nye spor op
af vor stenhuggers mange arbejder i skove og langs veje. Ja, selv på gårdspladsen
ved Mosegaarden, Furesø Museer i Værløse, står der et par interessante sten med
årstal, som med stor sandsynlighed er lavet af Ulrich. Foran Kroppedal Museum
står en gammel milesten med et indhugget årstal, som nu også kan tilskrives Ulrich.
Sydvest for vor kommune samt i Odsherred står stadig en del af Martin Ulrichs
vildtbanesten, som han lavede sidst i 1770-erne. Hans største indsats var de mange
stenkister og stenbroer rundt om i Nordsjælland, som man kan læse om i Witherløse
fra 2014. Et velbevaret og fredet eksempel er Gisselfeldbro i den sydlige del af
Hareskoven. Det er nu lykkedes at opspore yderligere fem af Ulrichs stenkister, og
nogle steder er der fundet genanvendte sten fra nedlagte stenkister. Disse fund vil
blive beskrevet i en kommende artikel.

Johann Georg von Langens afdelingssten kulturspor i skovene fra oldtid til nyere
Gennem ca. 20 år har medlemmer af tid. Fx stendysser fra stenalderen og
Værløseegnens Historiske Forening gen- afdelingssten fra 1760-erne. De sidste
nemtravet skovene i vort område og skabt kalder vi ”von Langen-sten” efter den i
en ”Skovdatabase”, som med billeder, 1763 indkaldte tyske forstmand J.G. von
tekster og kort beskriver de mange Langen. Han oprettede et effektivt skov-

Fig.1:Vildtbanesten på Broengen ved Øvre Værebro, syd for Værebro Å. I indskriften
mellem kongekronen og 1775 står C7 WPKA, som betyder Christian d.7. Vildtbane
Pæl Københavns Amt.

3