Page 62 - Årsskrift 2021 fra Historisk Forening Værløse
P. 62
Er/var der en arkitekt til stede?
Funktion og æstetik følges ikke altid ad. Det gælder ikke mindst bycentre,
som ofte opfylder deres funktion uden at udmærke sig ved deres arkitektur.
Den påstand gælder også Bymidten, selv om der fra starten var en vis stil over
centeret med den røde farvesætning, teglstensanlæggene og de luftige toetagers
bygninger, der som store parenteser omkransede pladsen. Det indtryk blev
dog senere spoleret med til- og ombygninger i form af vestlængernes
etageforhøjelse og de buede fodgængeroverdækninger.
Modsat Den Røde Plads’ luftige stil blev gågaden opført i rå entreprenør-
brutalisme med solid murstensbeton samt fodgængeroverdækninger båret af
overdimensionerede rundbukkede ”vandrør”.
På vej mod biblioteket passerer vi Værløse Bio. Dette gamle, men ombyggede,
kulturhus har fortjent mange roser. Dog ikke for arkitekturen, som er uden for
kategori!
Det nye bibliotek (som blandt andet kostede en klassisk herskabsvilla livet)
blev opført som en fra grunden gennemtænkt arkitektonisk helhed: En markant
rødstensskulptur i tre karakterskabende blokke med kobbertækkede halvtage,
der på dekonstruktiv vis vendte i forskellige retninger. En vanskelighed har
bestået i at koble det tunge murstensbyggeri sammen med den gamle, lette,
kubistisk/funktionalistiske biblioteksbygning. Det klarede arkitekten simpelt,
men elegant, ved at skabe et indgangsparti, der harmonerede med og forbandt
begge bygninger. Det lykkedes senere at ødelægge denne Værløses mest
helstøbte arkitektur ved at rive en af de tre blokke ned og erstatte den med det
nu dominerende ”blikhus”, Galaksen.
Ovennævnte bedømmelser er forfatterens. Subjektive og løsrevne fra
faciliteternes funktion og anvendelighed.
Tak for oplysninger fra blandt andre: Dan Schou (tidl. Madsen), Dansk Almennyttigt
Boligselskab (DAB), Hanne og Per Wahlberg, Jes Kreutzmann, Kurt Spuur Hansen,
Lindhardt-familien, Line Møller-Olsen (My), Søren Fyrsterling samt bl.a. flere
nuværende og tidligere butiksindehavere på Bymidten.
Skriftlige kilder: Div. ældre Værløsevejvisere, Ernst Johansen: Hareskovgårds
historie, Forfatterens arkiv/notesamling, Ernst Ellgaard og Margit Schaleck 50 år
med De Konservative i Værløse, Hareskov-Værløse avis /”Kajs avis”), Trap
Danmark/Furesø Kommune, Værløse Alment Boligselskab 60 år, Viggo Murmann
Jensen og Niels Christian Knutzon, Værløse Kommune/Poul Brams: En ny by på
en gammel egn.
60