Page 60 - Årsskrift 2021 fra Historisk Forening Værløse
P. 60

Bio, idet jeg tillader mig at kalde biografen Stationskro) i 1948, fra 1950 som egentlig
          en forretning, da den jo handler med både biograf, omend rammerne var primitive.
          filmforestillinger,  popcorn,  slik  og  café- Det gik så godt, at parret kunne overtage
          servering. At denne gamle ”kulturbutik” tomten efter den nedrevne Annexgård og
          har  været  en  succeshistorie  helt  op  til opføre  en  moderne  biograf,  som  slog
          nutiden  er  en  historie  for  sig. dørene op i 1954.
          Grundlæggerne,  ægteparret  Gunnild  og
          Martin Jensen, startede så småt med at vise Efter  mandens  død  fortsatte  fru  Jensen,
          film i salen på Lille Værløse Kro (senere som hun blev kaldt, med sikker hånd at
                                                  drive Værløse Bio, indtil kommunen købte
                                                  den i 1984. Selv husker jeg, hvordan hun
                                                  lørdag  og  søndag  sad  i  sin  stue  på
                                                  førstesalen  over  biografens  indgang  og
                                                  holdt øje med tilstrømningen, og at alt gik
                                                  ordentligt  til,  nedenfor  på  gaden.  Efter
                                                  salget  fik  hun  lov  til  at  blive  boende  i
                                                  lejligheden.


                                                  Efter  den  kommunale  overtagelse  blev
                                                  biografen  bortforpagtet  til  Niels  Kaisow
                                                  og senere til den navnkundige ”Bio-Keld”.
                                                  Det var især under sidstnævnte, at den nu
                                                  halvgamle  biograf  blev  revitaliseret,
          Der  er  ingen  skilte  og  butiksfacader
          tilbage  fra  Bymidtens  start.  Det  ældste  udvidet  med  café  og  ekstrasal  samt
                                                  opgraderet  med  topmoderne  cinematek-
          tilbageværende skilt ser man bedst efter
                                                  nologi. Siden er driften og de gode takter
          mørkets frembrud, når man står i området
                                                  videreført af datteren Tine.
          omkring scenen og legepladsen og kigger
          op mod Torvegården. I et vindue midt på  Hvad nu, Bymidten?
          første sal klipper en lille, rød neonsaks  ”Værløse Bymidte, hvad nu?”; sådan hed
          troligt, som den har gjort det i omkring  en plan- og debatudstilling i Lille Værløse
          45  år.  Her  lå  fra  1959  Torvegårdens  Kirkes  menighedslokaler  i  1975.  Det
          Frisørsalon, som senere blev overtaget af  spørgsmål  er  mindst  lige  så  aktuelt  her
          frisør Jes Kreutzmann, der havde salonen  omkring  60-året;  men  mens  det  i  1975
          i  43  år.  Han  fik  installeret  den  lille  handlede om udbygning med flere butik-
          klippende lysreklame i starten af 1970’-  ker,  handler  det  mere  om  at  holde  på
          erne.  På skiltet nedenunder står ”Eco by  butikkerne.  Med  kommunalreformens
          My”,  som  frisørsalonen  hedder  i  dag.  sammenlægning af Farum og Værløse blev
          Den  har  siden  2016  været  ejet  af  Line  Værløses bycenter med ét slag reduceret
          Møller-Olsen  (My).  I  mangel  af  ældre  fra et kommunalt til et lokalt center. Men
          skilte mv. burde den ikoniske reklamesaks  det er hverken den eneste eller den største
          sikres en slags ”fredning” i stil med den  udfordring.
          æglæggende  Irma-høne  ved  søerne  i
          København.                      Foto: OBK.


                                                58
   55   56   57   58   59   60   61   62   63   64   65