Page 17 - Årsskrift 2021 fra Historisk Forening Værløse

der skete en voldsom udvikling i alle Mørkemalerne sluttede sig sammen. En
kunstarter, og hvor der opstod utallige af sammenslutningerne er Corner fra
såkaldte ismer som for eksempel kubis- 1932. Cornermalerne erklærede: ”Ingen
me, ekspressionisme, surrealisme og fau- flotheder i kunsten tak! Må vi bede om
visme. Malerierne blev ofte meget farve- jordnære betragtninger om jævne forhold
strålende og abstrakte og svære - især for for jævne mennesker”. Typisk for de
den almindelige befolkning at forstå. Igen socialbevidste mørkemalere slog de sig
var det franske kunstnere, der var tonean- ned et sted og malede der resten af livet
givende, og i Danmark var det blandt natur og landskaber eller bymiljøer og
andet kunstmalere som Harald Giersing, scener fra dagligdagen. Mørkemalerne
Karl Isaksen, Edvard Weie, Wilhelm havde fornemmelse for de store foran-
Freddie, Wilhelm Lundstrøm, Olaf Rude, dringer, der på alle måder skete i tiden,
og senere Asger Jorn, der førte an. og skildrede ofte det, der var ved at
Modernismen med sine stærke virkemid- forsvinde, og beskrev ofte overgangen
ler var en voldsom reaktion på verdens- mellem landbrugs- og industrikultur. I
krigen og på en meget barsk tid med dette spil mellem avantgardisme og
kriser, fattigdom og arbejdsløshed. Men traditionalisme hørte De tre Værløsema-
langt fra alle kunstmalere sluttede sig til lere til blandt Mørkemalerne.
Modernismens mange nye og hos folket
upopulære ismer. Parallelt med udviklin- Hans Knudsen
gen af ismerne skete en udvikling af det Hans Knudsen blev født i Roskilde 1865,
mere traditionelle maleri. Man kan trække hvor hans forældre havde en trikotage-
en linje fra Guldalderen over L.A. Ring - forretning. Hans Knudsen var således af
påvirket naturligvis af Modernismen til borgerlig familie og bymenneske. Hans
den såkaldte Lyriske Realisme, Poetiske vælger at uddanne sig som maler (1881-
Virkelighed eller Lyrisk Kolorisme, som 84), som ofte er den uddannelse et
denne retning eller isme kaldes. Nogle menneske, der håber og drømmer om at
kalder deres malerier for billeddigte. Den blive kunstmaler, vælger. Efter et ophold
Lyriske Realismes malere videreførte i Jylland kom Hans Knudsen på
således en fornem tradition, hvor Zahrtmanns skole i København i 1888
landskabs- og naturmaleri stadig er i treogtyve år gammel. Her gik han i syv
centrum. Disse malere kaldes ofte af år. Han må have troet på sit talent og
eftertiden for Mørkemalerne. Deres andre ikke mindst: Zahrtmann har bakket
farveholdning var typisk til at begynde ham op. Zahrtmans skole eller Kunstner-
med mørk og grøn, men udviklede sig nes Studieskole var som nævnt en protest
med tiden til en mere koloristisk realisme. og et modstykke til Kunstakademiet.
Mørkemalerne reagerede på en måde mod Zahrtman var en af den tids største kunst-
Modernismen og kaldte Modernismens nere og pædagoger inden for kunst. Ele-
malere under ét for ”Papegøjemalerne”. verne skulle ikke efterligne ham, men
Typiske repræsentanter for mørkemalerne finde deres egne veje inden for kunsten,
er Oluf Høst, Jens Søndergaard, Erik og skolen stod for den nye retning:
Hoppe, Lauritz Hartz, Søren Hjort Realismen eller Det Moderne Gennem-
Nielsen og Niels Lergaard. Nogle af brud inden for samtidens kunst. Allerede

15