Page 20 - Årsskrift 2019 fra Historisk Forening Værløse
P. 20
betegnelsen Urnesspænder eller Urnes- Den mest almindelige form for
fibler. Det vides ikke med sikkerhed, Urnesfibel består af et dyr omgivet af
hvad denne gruppe smykkers betydning slyngværk. Denne grundlæggende
var, men der er adskillige teorier om det. opbygning findes i adskillige forskellige
I praksis ved vi dog meget lidt om deres udformninger. Nogle er unikke design,
anvendelse. Dette skyldes blandt andet, mens andre er blevet masseproduceret.
at de hører til i den kristne del af Spænderne kan være fremstillet af
vikingetiden, hvor gravgaver ikke forskellige metaller, men det mest
længere var udbredte. Vi ved ikke hvor udbredte er en kobberlegering med en
på kroppen, de blev båret, om de holdt form for overfladebehandling i form af
sammen på tøjet eller bare sad til pynt, blanchering. Sjældnere og mere
vi ved ikke engang, om det var mænd eksklusivt findes fibler fremstillet af
eller kvinder, der bar dem. sølv, gerne udsmykket med niello, som
Det er blevet foreslået, at fiblernes form er et sort materiale, der indlægges i
kunne være en slags emblem, der viste fordybninger i genstandens overflade.
bærerens politiske tilhørsforhold, hvor Der findes variationer på Urnesfiblernes
dyret på fiblen skulle repræsentere standardmotiv.
kongen. Det kan også tolkes som et
kristent symbol. Begge disse tolkninger Siden metaldetektoren kom til Danmark
kan bruges til at argumentere for, at det i midten af 1980’erne, er antallet af fund
er en smykketype, der blev båret af af Urnesfibler vokset dramatisk. Og nu
mænd. Der var dog større tradition for, var det Værløses tid til at få endnu et
at kvinder gik med smykker, og dette vikingetidsfund på kortet. Det er
taler for, at der er tale om kvinde- fantastisk, at vores arbejde i detek-
smykker. Urnesfibler er den type torgruppen i Furesø Arkæologigruppe
genstand, dekoreret i Urnesstil, der er kunne tilføre mere viden til vores
fundet flest eksemplarer af i Danmark. lokalhistorie, og at vi også har haft
vikinger boende på egnen.
18