Page 18 - Årsskrift 2019 fra Historisk Forening Værløse
P. 18
de dekorerede planker er genanvendt fra og vekselvirkning mellem brede og
en kirke, der blev opført i anden halvdel smalle linjer. De slanke og elegante
af 1000-tallet. Navnet på stilarten er mere former blev lagt i organiske og dyna-
eller mindre tilfældigt valgt, og selvom miske mønstre, så billedet på de
det uden tvivl er et af de mest impo- fornemste værker fik en plastisk effekt.
nerende værker udført i denne stilart, er Alle dyrenes lemmer er blevet trukket
det egentlig ikke særlig typisk for ud, så de ikke står til at artsbestemme.
stilarten, men måske for arbejder i træ.
Eftersom vi ikke har mange træsnit Denne tilstræbelse til tredimensionalitet
bevaret i denne stil, er det vanskeligt at var en udvikling bort fra de foregående
sige. stilarters, Mammen og Ringerikes, mere
fladebindende og todimensionelle træk.
Det centrale motiv i Urnesstilen er ’’det Stilen omfatter også dynamiske og
store dyr’’, som normalt afbildes med rytmiske flettemønstre med smalle S-
meget smalle ekstremiteter: lang hals, eller ottetals-formede slyngninger, hvor
langstrakt hoved, og mandelformede lige linjer og kanter undgås. I forhold til
øjne. Andre træk er en tydelig asymmetri tidligere perioder er planter nu fuldt
Urnesfibulaen fra Værløse fundet af Freddy Arntsen, marts 2019.
16
