Page 36 - Årsskrift 2016 fra Historisk Forening Værløse
P. 36

Udateret træsnit af Blaagaards hovedbygning, hvor det oprindelige Blaagaard Seminarium
          blev oprettet i 1791. Bygningen, der kan føres tilbage  til sidste halvdel af 1600-tallet, har
          haft en broget og kulørt historie. Prins Carl, søn af Christian 5., erhvervede stedet i 1706
          og opførte et lystslot med blåglaserede tagsten, som i folkemunde blev kaldt Blaagaarden
          – et navn som siden blev det officielle. Kongelige og adelige ejere udvidede gennem årene
          både  bygninger  og  jordtilliggende  og  anlagde  en  park,  der  gik  ned  til  Peblingesøen.
          Omkring 1768/70 var ”den sindssyge konge”, Christian 7., en hyppig gæst ved løsslupne
          fester på Blaagaard. I denne periode begyndte man også at opbygge en af landets første
          store klædeindustrier i bygninger på Blaagaarden. Det skete samtidig med, at Kongelig
          Ulden Manufaktur i Jonstrup forsøgte at holde sig i gang som militær klædefabrik. Men i
          lighed med Jonstrupfabrikken måtte Blaagaardfabrikken dreje nøglen om, det var i 1786.
          Seminariet holdt til i Blaagaards hovedbygning fra 1791 til Københavns Bombardement
          i 1807, hvorefter bygningen blev inddraget som lazaret for udenlandske hjælpetropper.
          Parkens jord blev siden udstykket, mens det medtagne lystslot blev omdannet til teater.
          Efter en ødelæggende brand i 1833 blev bygningen ikke genopført.


          til undersøgelse på Tøjhusmuseet i Kø- i 1807. De vejede 1450 gram og målte
          benhavn.                                73 mm i diameter, en smule mere end
          Efter  at  have  målt  og  vejet  kuglen  og  den  fundne  kugle,  der  havde  en  vægt
          undersøgt hvilke våbenkalibre, der blev  på  1390  gram  og  en  diameter  på  godt
          brugt af danskere og englændere, kon- 71 mm. Men der var skallet rust af Jon-
          staterede  Tøjhusmuseet,  at  støbejerns  strupkuglen, hvori der desuden var boret
          kuglen kunne være dansk. Kanonkuglen  ud til et skruehul. Museet havde i øvrigt
          svarede  tilnærmelsesvis  til  de  kugler,  ikke fundet oplysninger om, at englæn-
          som  anvendtes  af  de  trepundskanoner,  derne skulle have haft trepundskanoner
          som det danske feltartilleri rådede over  med til Danmark.

                                                34
   31   32   33   34   35   36   37   38   39   40   41