Page 35 - Årsskrift 2016 fra Historisk Forening Værløse

Udsigten fra Blaagaard hen over parkanlægget og Peblingesøen mod København. Det har
tydeligvis været et vigtigt strategisk sted for englænderne, som herfra havde fint udsyn til,
og frit skud mod, København, da de bombarderede byen den 2.-5. september 1807. Den
danske enhed, som forsøgte at trænge englænderne væk fra Blaagaarden den 25. august,
gjorde sit udfald via bro- og dæmningsforløbet fra Nørre Port, der anes i venstre side af
billedet. (Litografi fra 1830, Københavns Museum.)

faren officer, som også havde deltaget i den 2. september, begyndte de at besky-
forsvaret af København under Slaget på de voldene og den bagvedliggende by
Reden i 1801. med konventionelt artilleri, mens de fra
stillinger længere tilbage affyrede deres
Styrken gik direkte mod Blaagaarden, nyudviklede terrorvåben, de såkaldte
som blev nedkæmpet og indtaget, hvor- congrevske raketter, hvis brændende
efter danskerne fortsatte mod Assistens fosfor satte mange bygninger i brand.
kirkegård og den jødiske Mosaisk kirke- Efter tre dages bombardement, og efter
gård, hvor der var stillingsopbygninger i at store dele af bykernen var brændt ned,
gang. Her stødte de imidlertid på kraftig overgav København sig og overdrog flå-
modstand fra den engelske overmagt, den til englænderne.
og det endte med at de måtte trække sig
tilbage med et tab på 21 døde og 55 så- Hvem affyrede kanonkuglen?
rede. Kanonkuglen, som portnerkonen fandt
ved Blaagaarden, kan teoretisk set både
Englænderne kunne genindtage Blaa- stamme fra dansk og engelsk artilleri.
gaarden, hvor de etablerede et af deres Spørgsmålet har interesseret Aage Mor-
bedst placerede kanonbatterier med bl.a. ville, der var rektor for Jonstrup Semi-
otte 24-punds kanoner. En uge senere, narium 1959-1964. Han sendte kuglen

33