Page 8 - Årsskrift 2014 fra Historisk Forening Værløse

på en forhøjning af jord og sten. I 1778
vendte Ulrich tilbage, og han fik lavet
og sat de 12 pæle.
Få år efter blev vildtbanerne i øvrigt
nedlagt, men endnu står nogle af pæ-
lene, enkelte på deres oprindelige plads,
hvor de minder os om den særlige måde
at drive jagt på under enevælden.

Stenhuggeren bliver brobygger
I Ulrichs førnævnte brev fra 26.
marts1761, gav han denne oplysning:

”Gunstige Hr. Oberförster
er vel bekendt med, at jeg har påtaget
mig Arbejdet med Stenkisterne her på
Kiøbenhavns Amt...”
Toppen af en vildtbanepæl i samme område,
men et par km mod øst ved Gulddyssegård. Det var åbenbart første skridt hen mod
højtærede og meget gunstige Hr. Ober- det nye arbejdsområde, stenbroerne, som
førsters underdanige og ydmygeste rin- med årene tog et imponerende omfang.
ge Tjener... De omtalte stenkister havde til formål at
Martin Ulrich. føre små vandløb under de mindre veje.
Lille Værløse d. 26 marts 1761” Hvis en vej var bred eller vandløbet før-
te meget vand, måtte man lave en bro.
Vildtbanepælene opsættes
I Nordsjælland måtte de gamle træpæle
holde lige til 1775. Da kom Ulrich i gang
med at lave de aftalte pæle ved Jyllinge,
og to af disse pæle ses på billederne.

De sidste sten ved vildtbanens sydlige
del kom til i 1777. vi Derpå fik han over-
draget arbejdet med at levere de mang-
lende stenpæle til Odsherreds vildtbane.
Det trak dog ud på grund af travlhed med
nogle stenbroer på hjemegnen.
I 1777 var Ulrich nogle dage i Odsher-
red, men her fandt han ikke de nødven-
dige sten til brug for de 12 pæle á 4 alens
Stenkiste under skovvej i Åsevang nær Kul-
længde, svarende til 2½ m. Sten á 3 alen
hus. Den er fra 1800-tallet, men er antage-
kunne dog godt bruges, når de blev sat
lig af samme type som Ulrichs stenkister.

6