Page 6 - Årsskrift 2014 fra Historisk Forening Værløse

”En herboende stenhugger ved navn
Martin Ulrich”
Sådan nævnte skovrider Lesborg i Vær-
løse den lokale stenhugger over for
overjægermester Gram i et brev i 1759.
Årsagen var, at man overvejede at ud-
skifte de mange vildtbanepæle rundt om
i landet med pæle af sten, hvilket ville
medføre en besparelse af svært tømmer i
en tid, hvor manglen på skov og dermed
tømmer var stor. Vildtbanerne var kon-
gens egne, store jagtområder i mange
dele af
landet. På Sjælland lå én af de største
Rillesten med afsprængninger efter forsøg mellem den gamle Roskildevej og Væ-
på at kløve stenen. Fra stendyssen ‘Kelle- rebro Å ved Jyllinge.
ren’ i Lille Hareskov. Grænserne var markeret med træpæle og
te korte riller eller huller. Der var med på visse strækninger med flettede hegn.
ELJ’s ord tale om ‘sakrale riller’ altså en Bønder, som boede indenfor vildtbanen,
slags helleristninger fra jernalderen. Når måtte ikke lave hegn eller grøfter for at
vi finder så mange af stenene kløvede el- afgrænse marker og enge eller til at be-
ler knuste, så mente ELJ, at det skyldtes skytte afgrøderne med. Det ville hindre
kirkens folk, som i den tidlige kristne tid
sørgede for at slette sporene efter den
gamle hedenskab bl.a. ved at ødelægge
rillestenene. Senere er nogle af stenene
blevet brugt til praktiske formål, og der-
for finder vi mange steder kun dele af
rillestenene bevaret.
ELJ var god til at formidle sine ideer på
skrift og ved talrige omvisninger i Ha-
reskoven. I Årsskrifterne 1980 og 1997
m.fl. er teorierne forklaret og suppleret
med billeder og kort. iii
En god gennemgang af skovenes hi-
storie, stenene og de mange kulturspor
findes i ELJ’s bog ”Harreskovene” fra
1984. iv
Fagarkæologerne, bl.a. fra Nationalmu-
seet, gik stærkt imod ELJ’s teorier om-
kring rillestenene, og der er skrevet flere Udsnit af Martin Ulrichs tegning fra 1759
artikler om rillesten som levn efter sten- med Frederik d. 5.’s monogram. KAWB
huggerarbejde til praktiske formål. v betyder: Kiøbenhavns Amt, Wildtbane.

4