Page 16 - Årsskrift 2013 fra Historisk Forening Værløse
P. 16

Fig. 5. Den østlige mur med spor efter man-  Fig. 6. Den østlige mur med spor efter en
          ge reparationer og ombygninger.         blændet indgang (makeret med røde pile).
                                                  man  konstatere,  at  muren  er  opbygget
          syd-østlige hjørne er der spor efter en nu
                                                  som en kassemur af munkesten med ud-
          lukket indgang gennem muren (fig. 6 og
                                                  fyldninger  af  munkesten  og  marksten,
          8).
                                                  forbundet med mørtel (Fig. 9 og 10). Li-
          Den nordlige mur består hovedsagelig af
                                                  geledes viste reparationsarbejdet meget
          munkesten på en underdel af marksten.
                                                  overraskende, at en stor del af den indre
          Mod vest i nordmuren findes en anden
                                                  murkrone  er  opbygget  af  ler  (fig.  10).
          af kirkens hovedindgange (fig. 7). Ind-
                                                  Mureren, der byggede muren, har vidst,
          gangen kan have været en indgang for
                                                  at konstruktionen ville holde og har spa-
          kvinder og børn?
                                                  ret penge.
          Den ældste del af den vestlige mur er li-
          geledes en munkestensmur på marksten,
                                                  Grutte- eller kværnstenen i muren
          mens den nye mur om kirkegårdsudvi-
                                                  Knap 100 m syd for kirkegårdens østlige
          delsen som sagt består af kløvede mark-
                                                  hovedindgang i den østlige murs mark-
          sten (fig. 1).
                                                  stensfundament er der på murens yder-
          Muren er cirka 80-60 cm tyk og har en
                                                  side indmuret underdelen af en kværn-
          højde, der varierer mellem 2 m og 1,5
                                                  sten (fig. 11). Stenen, der ikke er kalket,
          m.
                                                  fremtræder tydeligt i den hvide mur. Ved
          Da man for nylig skulle reparere en ska-
                                                  nærmere eftersyn kan man på stenen se
          de på nordmuren af munkesten, kunne
                                                  en  langstrakt,  glatslebet  hulning  (fig.
                                                  12). Kværnstenen har været anvendt til
                                                  at knuse og male korn til grød og mel.
                                                  Kværnstenen er en såkaldt ”ligger”, som
                                                  kornet er malet på ved hjælp af en min-
                                                  dre  rund  sten,  som  kaldes  en  ”løber”.
                                                  Denne type gruttesten har været anvendt
                                                  i Danmark fra bondestenalderens begyn-
                                                  delse for 6000 år siden og op i jernalde-
                                                  ren, hvor denne type kværn blev afløst
          Fig. 7. Nordmuren med en blændet åbning  af  drejekværnen  omkring  år  200.  Det
          og nordmurens indgang fra middelalderen.  er formentlig tilfældigt, at kværnstenen



                                                14
   11   12   13   14   15   16   17   18   19   20   21