Page 29 - Årsskrift 2011 fra Historisk Forening Værløse
P. 29

I farfars tid boede fragtmand Andersen   nogle meget lange rugbrød, der vejede 4
          på grunden i Kr. Værløse, hvor Paradis-  kg. og nogle mindre sigtebrød.
          gården havde ligget, og han betalte en   En gang om ugen kom en mand med fisk
          årlig afgift til farfar på 2 kr.        - vist nok fra Jyllinge.
          Skikken eksisterede stadig, da far over-  Hos  købmand  Carl  Jensen  på  Kil-
          tog gården. Far og fragtmanden mødtes   debakken  købte  vi  ”på  bog”;  dvs.  alt
          hos købmand Carl Jensen. Far fik sine    hvad vi købte, blev skrevet ind i en bog,
          2 kr., og så gav han øl til alle i butikken   og når far havde fået penge for korn eller
          - og man fik en hyggelig snak.           lign., betalte han købmand Carl. I ugens
          Fragtmanden  solgte  senere  sit  hus,  og   løb skrev vi ned, hvad vi manglede, og
          den nye ejer ville ikke være med til ”det   torsdag  ringede  mor  til  købmanden  og

          pjat”.  Så  gled  den  hyggelige  skik  ud.                                         bestilte varer. Fredag eftermiddag kom
                                                  Carl Jensen med dem. Vi piger var på
          Fra jord til bord                       pletten, for der var altid et kræmmerhus
          Vi var delvis selvforsynende. Der blev   bolcher med til os. De blev omhyggeligt
          slagtet gris i hvert fald to gange om året   delt i 4 portioner - ingen forskel.
          - til jul og om foråret, før det blev for   Kyllingerne rugede vi selv ud. Der var
          varmt  i  vejret.  Somme  tider  blev  der   altid høns, der blev ”skruk” og ville ruge
          slagtet en kalv. Det meste kød og flæsk
          blev  saltet  og  lå  i  sulekar  i  kælderen,   om sommeren. Hver høne blev anbragt
          hvor der var køligt. Hvis det havde lig-  i  en  tønde  (vistnok  en  gammel  smør-
          get længe i salt, blev det lagt i vand ca.   drittel) med 13 æg under sig. Nu skulle
          et døgn, for at trække det værste salt ud,   de ruge i 3 uger. De stod et sted, hvor der
          før  det  blev  anvendt.  Svineskinkerne   var fred og ro og måtte kun forstyrres,
          blev saltet en kort tid, inden de blev rø-  når vi gav dem korn og vand. Det var
          get hos slagteren i Måløv. De blev, når   altid  spændende  hvor  mange  kyllinger
          de kom hjem, hængt på skorstenen oppe   de kom med.
          på loftet. De smagte pragtfuldt.
          Mor havde høns - de bidrog med æg til   Arbejde i hjemmet
          husholdningen. En grydestegt høne kun-  Mens  vi  piger  var  små,  havde  mor  en
          ne det også blive til om søndagen. Duer   ung pige til hjælp i huset. Med 4 børn og
          var der også; far kunne ikke rigtig lide   et rimelig stort folkehold har der været
          dem, de åd hønsenes foder. Når der blev   mange gøremål, bl.a. malkede mor også.
          for mange, fik vi folkene til at fange og   Hun sagde selv engang, at det nød hun,
          slagte nogle stykker. Så blev vi sat til at   for  så  var  der  dejlig  fredeligt  omkring
          pille fjerene af dem. De blev ikke skol-  hende.
          det, men vi sad og pillede dem i bryg-  Da vi blev store nok, fik vi vore pligter
          gerset og havde fjer allevegne.         i huset. Der var stuepigetjeneste og køk-
          Så blev de stegt i en stor gryde og serve-  kentjeneste.
          ret til søndagsmiddagen.                ”Stuepigen” skulle rydde op i stuen. Om
          To gange om ugen kom ”Brødmanden”.      vinteren ordne kakkelovn og passe den.
          Bageren i landsbyen kørte ud med brød   Sengene skulle redes, og der skulle hver
          til folk, der boede ude på marken. Vi fik   dag fejes i soveværelser, stue og gang.


                                                27
   24   25   26   27   28   29   30   31   32   33   34