Page 29 - Årsskrift 2011 fra Historisk Forening Værløse

I farfars tid boede fragtmand Andersen nogle meget lange rugbrød, der vejede 4
på grunden i Kr. Værløse, hvor Paradis- kg. og nogle mindre sigtebrød.
gården havde ligget, og han betalte en En gang om ugen kom en mand med fisk
årlig afgift til farfar på 2 kr. - vist nok fra Jyllinge.
Skikken eksisterede stadig, da far over- Hos købmand Carl Jensen på Kil-
tog gården. Far og fragtmanden mødtes debakken købte vi ”på bog”; dvs. alt
hos købmand Carl Jensen. Far fik sine hvad vi købte, blev skrevet ind i en bog,
2 kr., og så gav han øl til alle i butikken og når far havde fået penge for korn eller
- og man fik en hyggelig snak. lign., betalte han købmand Carl. I ugens
Fragtmanden solgte senere sit hus, og løb skrev vi ned, hvad vi manglede, og
den nye ejer ville ikke være med til ”det torsdag ringede mor til købmanden og

pjat”. Så gled den hyggelige skik ud. bestilte varer. Fredag eftermiddag kom
Carl Jensen med dem. Vi piger var på
Fra jord til bord pletten, for der var altid et kræmmerhus
Vi var delvis selvforsynende. Der blev bolcher med til os. De blev omhyggeligt
slagtet gris i hvert fald to gange om året delt i 4 portioner - ingen forskel.
- til jul og om foråret, før det blev for Kyllingerne rugede vi selv ud. Der var
varmt i vejret. Somme tider blev der altid høns, der blev ”skruk” og ville ruge
slagtet en kalv. Det meste kød og flæsk
blev saltet og lå i sulekar i kælderen, om sommeren. Hver høne blev anbragt
hvor der var køligt. Hvis det havde lig- i en tønde (vistnok en gammel smør-
get længe i salt, blev det lagt i vand ca. drittel) med 13 æg under sig. Nu skulle
et døgn, for at trække det værste salt ud, de ruge i 3 uger. De stod et sted, hvor der
før det blev anvendt. Svineskinkerne var fred og ro og måtte kun forstyrres,
blev saltet en kort tid, inden de blev rø- når vi gav dem korn og vand. Det var
get hos slagteren i Måløv. De blev, når altid spændende hvor mange kyllinger
de kom hjem, hængt på skorstenen oppe de kom med.
på loftet. De smagte pragtfuldt.
Mor havde høns - de bidrog med æg til Arbejde i hjemmet
husholdningen. En grydestegt høne kun- Mens vi piger var små, havde mor en
ne det også blive til om søndagen. Duer ung pige til hjælp i huset. Med 4 børn og
var der også; far kunne ikke rigtig lide et rimelig stort folkehold har der været
dem, de åd hønsenes foder. Når der blev mange gøremål, bl.a. malkede mor også.
for mange, fik vi folkene til at fange og Hun sagde selv engang, at det nød hun,
slagte nogle stykker. Så blev vi sat til at for så var der dejlig fredeligt omkring
pille fjerene af dem. De blev ikke skol- hende.
det, men vi sad og pillede dem i bryg- Da vi blev store nok, fik vi vore pligter
gerset og havde fjer allevegne. i huset. Der var stuepigetjeneste og køk-
Så blev de stegt i en stor gryde og serve- kentjeneste.
ret til søndagsmiddagen. ”Stuepigen” skulle rydde op i stuen. Om
To gange om ugen kom ”Brødmanden”. vinteren ordne kakkelovn og passe den.
Bageren i landsbyen kørte ud med brød Sengene skulle redes, og der skulle hver
til folk, der boede ude på marken. Vi fik dag fejes i soveværelser, stue og gang.

27