Page 29 - Årsskrift 2009 fra Historisk Forening Værløse
P. 29

om, at menighedsrådet havde pligt til at Vågnende lokalbevidsthed
          afgive betænkning og råd i anliggender, Etableringen  af  et  menighedsråd  for
          som  Ministeriet  eller  biskoppen  måtte Værløse  sogn  bidrog  utvivlsomt  til  at
          forelægge  det,  bl.a.  om  præsteembe- styrke lokalbevidstheden i det lille sam-
          ders  besættelse  efter  indtrådt  vakance. fund.  De  valgte  medlemmer  af  rådet
          Direkte  indflydelse  på  præstevalget  fik markerede  sig,  om  end  forsigtigt,  al-
          menighedsrådet  altså  ikke,  hvilket  I.C. lerede på det første møde. Det hedder i
          Christensen ellers havde lagt op til med mødereferatet: ”Der taltes om Udveje til
          forelæggelsen af lovforslaget i oktober en hyppigere Afholdelse af Møder ved
          1901, hvor han gik stærkt ind for, at præ- Præster og Indremissionærer i Værløse
          stevalg burde afgøres lokalt. Men som Kirke og i Lilleværløse Skole.” Ånden
          minister  lagde  han  vægt  på  at  spørge fra  værløsesmedens  dage  var  åbenbart
          menighedsrådene, og således fik de al- ikke ganske uddød.
          ligevel  i  de  følgende  år  indflydelse  på Men på efterårsmødet den 24. september
          præstevalget.                           1905,  hvor  formanden  var  fraværende,
          Det var også en hjertesag for I.C. Chri- gik man et skridt videre og drøftede en
          stensen,  at  rådene  blev  inddraget  i  ar- udskillelse af Værløse sogn. Ifølge refe-
          bejdet på at fremme menighedens liv og ratet ”førtes en længere Forhandling om
          vækst. Men i sin forelæggelsestale under- Udskillelse af Værløse Sogn som et selv-
          stregede han dog, at en lovbestemmelse stændigt Sognekald eller oprettelse af et
          herom mere skulle stå som en opfordring residerende Kapellani. Det vedtoges at
          til præst og menighedsråd om at indgå i nedsætte et Udvalg paa tre Medlemmer
          samarbejde, ”men uden Forpligtelse for til at forebringe Menighedsraadets Øn-
          nogen  af  Parterne  dertil,  naar  Betingel- sker for Kontorchef Damkier og deref-
          serne  for  et  frugtbart  Samarbejde  ikke ter i et nyt Møde i Oktober Maaned at
          antages at være til Stede.”             gøre Rede for det hidtidige Udbytte af
          Den endelige lovtekst (§19) fik da også den  førte  Forhandling.  Til  medlemmer
          en  ganske  blød  udformning:  ”Præsten af  dette  Udvalg  valgtes  ved  skriftlig
          kan henvende sig til Menighedsraadet om Afstemning  Seminarielærer  Lunddahl,
          Samarbejde i alt, hvad der kan tjene til at Fru  Nielsen  og  ved  Lodtrækning  Hr.
          vække, styrke og lede et sundt kristeligt Gaardejer  Johs.  Frederiksen,  der  som
          Liv i Menigheden, samt i Virksomheden 1. Suppleant var tiltraadt Raadet i Stedet
          for saadanne Formaal, som en kristen Me- for Landmand A. Jensen, der er flyttet til
          nighed bør have Interesse for.” Dog kan Kjøbenhavn.”
          man vel hævde, at loven indirekte lagde På et følgende møde den 31. oktober 1905
          op  til  et  samarbejde,  også  i  spørgsmål kunne  seminarielærer Lunddahl  berette,
          om sjælesorg, når der i § 10 bemærkes: at tremandsudvalget havde haft foretræde
          ”Hvad Præsten forhandler med Raadets for departementschef Holm i Kultusmini-
          Medlemmer angaaende privat Sjælesorg, steriet, ”som opfordrede til at indsende en
          tilføres ikke Forhandlingsbogen.”.      Ansøgning ad den tjenstlige Vej”.


                                                27
   24   25   26   27   28   29   30   31   32   33   34