Page 28 - Årsskrift 2009 fra Historisk Forening Værløse

Jens Larsen, kendt som smeden fra Vær- salme til brug ved børnebegravelser, der
løse (f. 1807, død 1874). i 1890 kom med i tillægget til Roskilde
Jens Larsen tog ofte turen til København konvents Salmebog i en gendigtning
og gik jævnligt til alters hos Grundtvig i af Grundtvigs efterfølger i Vartov, C.J.
Vartov kirke. I 1852 opgav han sin virk- Brandt:
somhed som smed og brugte fra nu af al
sin tid som omvandrende lægprædikant. ”Nu ledet er min lille
Da den første ”Forening for indre Mis- i Herrens lystgård ind,
sion” blev stiftet i 1853, blev han dens der kan du hvile stille
første missionær. Han kastede sig ud i trods verdens kastevind;
arbejdet med en fantastisk energi, der nu kan for Gud du kvæde
ikke kun førte ham Sjælland rundt. Han i klarhed som en sol,
kom også til Fyn, Jylland og Bornholm. hvor alt er lys og glæde
Men da ”Kirkelig Forening for indre om Lammets kongestol”.
Mission i Danmark” stiftedes 13. sept.
1861 med pastor Vilhelm Beck som for- Menighedsrådets beføjelser
mand, forlod Jens Larsen bevægelsen Værløse menighedsråd vedtog på sit
og sluttede sig til Irvingianerne (en kri- første møde at afholde ”et Vinter-, For-
sten bevægelse, der har fået navn efter aars-, Sommer- og Efterårsmøde”. Set
dens stifter, den skotske præst Edward med nutidige øjne var det en ret be-
Irving, og som gik ind for en urkriste- skeden mødevirksomhed, man hermed
lig embedsordning med ældste, profeter, lagde op til. Men rådets opgaver var
evangelister og hyrder). heller ikke særlig omfattende. I henhold
Op mod århundredeskiftet svandt spore- til menighedsrådslovens §15 skulle det
ne hen af den stærke lægmandsforkyn- tage sig af kirkens opvarmning, beslutte
delse, der havde fundet sted i Værløse- hvorvidt konfirmation skulle finde sted 2
området. Men mere eller mindre påagtet gange årligt, afgøre hvilken af de auto-
har der utvivlsomt eksisteret en folkelig riserede salmebøger, der skulle bruges
kristendom, som havde samklang med ved gudstjenesten, ”naar Præsten deri
de usikre livsvilkår, man levede under. er enig”, træffe beslutning om benyttel-
Som det fremgår af oversigten over sen af den reviderede liturgi for dåb og
medlemmerne af det første menigheds- nadver, ”naar Præsten deri er enig”, be-
råd, gjorde en vis børnedødelighed sig slutte hvorvidt man i folkeskolen skulle
gældende også i de mere velstillede indføre nye, autoriserede bibelhistorier
gårdmandsfamilier. Og for kvinderne og lærebøger, ”naar Præsten og Skole-
var barnefødsler forbundet med alvor. læreren derom er enige”. Og desuden
Døden var en hyppig gæst i familierne. påhvilede det menighedsrådet at træffe
Det var et livsvilkår, som alle familier beslutning om indførelse af nye, auto-
måtte forholde sig til, og som det var na- riserede prædiketekster, ”naar Præsten
turligt at tage med ind i trosliv og salme- deri er enig.”
sang, jf. Hallgrimur Péturssons gamle Lovens § 18 indeholdt en bestemmelse

26