Page 21 - Årsskrift 2009 fra Historisk Forening Værløse
P. 21

krise der begyndte først i trediverne, og Skjoldborgs bøger ind ad døren så snart
          så blev det små tider for ham. Nye ideer de udkom. De blev læst og diskuteret af
          fik han ikke mere, og nye arbejdsmeto- os alle. Da Værløse sognebibliotek blev
          der var ham imod. Hans virksomme liv startet var far en af de ivrigste medarbej-
          var begyndt da han var ganske ung. Nu dere.
          var han fyldt 60 år og faktisk gået i stå. Var  der  en  af  tidens  kendte  mænd  der
          Resten af sit liv levede han som en hyg- talte  et  eller  andet  sted  i  omegnen,  så
          gelig gammel bedstefar, vel lidt af sine spændte far gerne for vognen og kørte
          mange  børnebørn  såvel  som  af  frem- sin  kone  og  sine  store  børn  derhen.
          mede.  Men  ingen  der  først  lærte  ham Således gik det til at jeg engang i Farum
          at kende i disse år, kunne danne sig en foredragsforening kom til at høre Jeppe
          forestilling  om  hvor  aktiv  han  engang Aakjær fortælle om hvad han ønskede at
          havde været. Driften af Birkedal overlod opnå med sine bøger.
          han til en datter og svigersøn.         For  os  alle  betød  aviserne  en  hel  del.
          Fars  skolegang  havde  –  efter  nutidens Først  holdt  far  det  gamle  stokkonser-
          begreber – været mangelfuld. Han havde vative  blad  Aftenposten.  Så  forsøgte
          i  Kirke  Værløses  stråtækte  skole  kun han sig med Venstres forskellige blade
          gået i skole hver anden dag, og han kom i  København,  Danebroge  og  Riget.  Så
          ud så snart han var fyldt 14 år, men livet blev det fribytterbladet Hovedstaden, og
          igennem  klarede  han  sig  forbavsende fra 1914 Politiken, som han vist var den
          godt med sine evner og det han havde første holder af i Lille Værløse. Denne
          lært.  Hans  håndskrift  var  tydelig,  og rækkefølge viser også fars politiske ud-
          han bogstaverede nogenlunde, men han vikling. Han stod aldrig i nogen vælger-
          skrev  ikke  gerne  andet  end  sine  egne forening, men fra Højre bevægede han
          regnskaber,  som  han  selv  holdt.  Deri- sig gennem Venstre til Radikale Venstre
          mod læste han en hel del. Omkring år- og blev en stor beundrer af Ove Rode.
          hundredskiftet fik han fat i det berømte Gik  bølgerne  højt  på  Christiansborg,
          tidsskrift FREM, om hvilket kloge folk skete det at han tog en halv dag fri for
          siger, at dets succes var så stor at det for- at tage ind og overvære forhandlingerne,
          doblede  Danmarks  læsende  publikum. og  mest  for  at  komme  til  at  høre  Ove
          Dets hæfter slugte han om aftnerne når Rode.
          den lange arbejdsdag var til ende, især Far var ingen ynder af mange ord og fede
          var  han  optaget  af  bindene  om  natur- forklaringer. Hans svar kom hurtigt og
          folkenes liv og om den franske revolu- var kortfattede, men vel gennemtænkte.
          tion og årene der fulgte efter den.     På fremmede, der ikke kendte ham godt,
          Da lærer Petersen, Kirke Værløse, snart kunne han derfor virke næsten stødende
          efter sin ansættelse stiftede en læsekreds og affejende. Intime venner havde han
          for ny litteratur, meldte far sig straks ind, ikke.  For  sine  sønner  var  han  en  van-
          og dette medlemskab blev af stor betyd- skelig far at arbejde sammen med, hvor-
          ning ikke alene for ham, men for hele for de alle søgte at skabe sig en eksistens
          familien på Birkedal, som nu fik Henrik uden for hjemmet.
          Pontoppidans, Jeppe Aakjærs og Johan Inderst inde var han et følsomt gemyt,



                                                19
   16   17   18   19   20   21   22   23   24   25   26