Page 20 - Årsskrift 2009 fra Historisk Forening Værløse

havde dog en udmærket støtte og råd- både specielle redskaber og køretøjer
giver i amtsvejinspektøren. Med ham og samt speciel viden og kunnen. Alt dette
med repræsentanter fra forskellige vej- havde far også brug for da han rejste
bygningsfirmaer, der alle kom med nye de mange genforeningssten rundt om i
ideer, havde far forhandlinger i snesevis Nordsjælland og byggede talerstolen på
af timer, og den tid måtte tages fra hans Kaalunds Plads ved Furesøen.
arbejdstid i egen bedrift. Da det hele var Men nu begyndte bilernes tid, og så
nogenlunde overstået indrømmede am- viste fars konservatisme sig, Han havde
tet, at Værløse kommune havde påtaget aldrig villet lære at køre på en cykel, for
sig en stor del af det forsøgsarbejde som slet ikke at tale om at køre en bil. Både
det egentlig havde været statens eller hans sønner og hans kuske fortalte ham,
amtets opgave at udføre, og godtgjorde at nu måtte han til at bruge lastbiler, men
Værløse kommunekasse en stor del af det ville han slet ikke høre tale om. Han
de udgifter som forsøgsarbejdet havde troede faktisk ikke på deres anvende-
kostet. Far fik intet. lighed, i hvert fald ikke til skovarbejde,
Sin sognerådstid igennem ar-
bejdede far på at få kommu-
nens vejnet udvidet med to
nye veje: en fra Hareskovby
langs skoven til Bagsværd,
og en fra Fiskebæk over Lille
Værløse til Ballerup. Ingen
af nabokommunerne var dog
til at råbe op; ja, og gjorde
hvad de kunne for at forhin-
dre disse vejes bygning. Far
nåede kun at få dem projek-
teret, og at se vejstykket fra
Niels Nielsen med tre børnebørn på marken, hvor nu
Lille Værløse til Søndersø
Birkedalshusene, Kollekollevej og Højbovænge ligger.
påbegyndt. I dag er begge
Foto: I privateje.
projekter gennemført og er
et par af egnens hovedfærdselsårer. og så blev det andre som anskaffede sig
Selvfølgelig måtte Birkedal lide under dem, deriblandt en af hans egne sønner,
fars mange fravær, men foreløbig gik det og påførte ham en følelig konkurrence.
godt. Tyverne igennem gik landbruget Indtægterne blev mindre, og han havde
fint, og der var megen kørsel, især med ikke mere råd til at ofre sin tid på sog-
træ fra skovene til jernbane-stationerne. nerådsarbejdet. I 1928 gik han derfor,
Det var således i disse år far transpor- efter mange overvejelser, ud og dermed
terede en mængde af de kæmpestore var hans arbejde i offentlighedens tjene-
lærketræer fra von Langens plantage i ste forbi. Han holdt sig derefter mest til
Nørreskov til enten Lyngby station eller landbruget, men snart blev dette – lige-
Islands Plads i København. Det krævede som alle andre landbrug – ramt af den

18