Page 31 - Årsskrift 2007 fra Historisk Forening Værløse

suge på labben en tid, hvis man måtte eller høste hø.
ud at låne. Det kan vel tænkes, at det Deres magtesløshed over for mosen og
var derfor, sønnen ikke havde mod på de store enge havde fremkaldt en følel-
sagen, men hellere ville være bonde på se af had overfor mosen og fået dem til
Dalgaarden i Værløse, hvor han fandt at befolke den med alle mulige kræf-
sin ægtefælle. ter, både synlige og usynlige. De hade-
Lars Poulsen, der blev gift med går- de den mose, som de ikke havde kun-
dens datter Margrethe Marie Nielsdat- net få bugt med, og denne følelse over-
ter i 1787, døde i 1805, og allerede førte de på den udflyttergård, som hav-
samme år indgik Margrethe nyt ægte- de forladt landsbyfællesskabet og slået
skab med Ole Pedersen. sig ned på kanten af mosen. Det var et
Niels Larsen, søn af 1.ægteskab og føl- tegn på, at den var gået over til fjen-
gelig barnebarn af Niels Hansen, over- den.
tog Skatholm et kvart århundrede se- Nu kom smededrengen og indgik over-
nere (1830). Han fik foretaget taxation enskomst med mosen og engene og
i 1853, som kom til at lyde på 2800 opnåede herved at komme i besiddelse
rdl. Også den gang var der således tale af disse områders ufattelige rigdomme
om en hastig prisudvikling. Oven i den og endte med ikke blot at bygge det
nye vurdering kom 1140 rdl. til en ny nye Skatholm, men også at beherske
tørvelade samt en ny 2 etager høj den gamle landsby og åbne hele egnen
teglovn, hvoraf 1ste etage var grund- for de nye strømninger, som kom frem
muret, beliggende 100 m øst for går- i tiden. Han blev en legendarisk skik-
den. kelse i den grå hverdag, og endnu hu-
sker forfatteren ham som manden med
Stamherren den høje hat, de hvide handsker og
Forfatteren til Skatholm-bogen kom- stokken med elfenbenshåndtaget, urør-
mer for alvor ind på dette sted, fordi lig og utilnærmelig for såvel børn som
historien her får helt afgørende relation voksne, men med en stålsat vilje, der
til den mand, der mere end nogen an- formåede at gennemføre enhver ide,
den står for ham som gårdens stamher- som han havde fostret på kanten af den
re, selvom der i realiteten er tale om en store mergelgrav, hvor han havde fun-
reel slægtsgård hele vejen igennem fra det sit fristed allerede som barn, og her
start til slut. søgte han stadig hen, når en stor be-
I sin åbenlyse veneration for sin farfar slutning skulle tages, og han blev al-
skriver August Chr. Lundsteen, da han drig skuffet”.
sendte mig bogen: ”Hos mosteren på
Skatholm fik farfar, den moderløse Den prosaiske historie om ”farfar”,
smededreng fra Nørrebro i Køben- August Eggertsen Lundsteen og hans
havn, ikke blot sit barndomshjem, men plejeforældre Niels Larsen og Karen
opnåede med tiden at blive stamherre Marie Børgesdatter, datter af husmand
til den store gård på kanten af den sto- Børge Larsen i Bringe, var i forkortet
re og vilde urtidsmose. Den havde form den, at Niels og Karen Marie tog
landsbyens beboere aldrig evnet at be- flere plejebørn, i hvert fald 3, som er-
herske, og aldrig besøgte de den, uden statning for de børn, som de åbenbart
at det på bystævnet var bestemt, at de i ikke selv kunne få, og August var fak-
flok skulle drage ud for at skære tørv tisk den sidst tilkomne i 1848, 4 år

29