Page 29 - Årsskrift 2007 fra Historisk Forening Værløse

sættelsen, og Augusta havde sit hjem i vide, at gården var på 36 fag, mens
den tilhørende aftægtsbolig, Skatholm- dens tilstand betegnes som ”slet”, kort
høj, som hendes far havde ladet opføre og godt. Sådan er situationen dér efter
i 1903. Fra 1943 og til sin død i 1950 indtil 1766, hvor alle bønder i Køben-
boede Augusta i Kirke Værløse. havns Rytterdistrikt fik arvefæsteskøde
på deres gårde, i princippet en form for
I dag er kun få af de gamle ejendomme særeje. På dette tidspunkt var der kun
tilbage i Bringe by og logisk nok an- 4 småhuse uden jord i byen, hvoraf de
vendt til militære formål, mens Skat- to lå i tilslutning til gårdene nr. 1 og 4.
holm inklusive dens aftægtsbolig for
længst er jævnet med jorden. Udskiftningen i 1779
En omtale af de store landboreformer,
Lidt lokalhistorie som fandt sted overalt i landet i slut-
Bringe nævnes første gang i de skriftli- ningen af 1700-tallet og hermed også i
ge kilder i 1458, men naturligvis også Bringe inklusive den totale ændring,
senere. Fra arkæologiske undersøgel- der skete på bøndernes daglige vilkår,
ser ved vi imidlertid, at der har levet hører ikke hjemme i denne artikel. Der
mennesker på stedet længe før dette må henvises bl.a. til artikler i tidligere
årstal. Det drejer sig om både stenalde- årsskrifter, hvor der er skrevet detalje-
rens jægere og fiskere samt oldtidens ret om reformerne i Lille Værløse og
bønder. Kirke Værløse.
I middelalderen har vi så de 6 gårde, Den lokale historie fortalt i korte træk
alle ret store samt et antal mindre huse, er, at bondejorden eller bymarken i
mens Kirke Værløse blev den domine- Bringe før udskiftningen fungerede
rende naboby med blandt andet kirken som et traditionelt 3-vangsbrug bestå-
og kroen. Bønderne var fæstere under- ende af:
lagt stormænd eller disses hustruer, og  Brenne Wads Wang, syd for
ikke konger eller Roskilde-kirken med byen, strækkende sig øst-vest.
dens bisper og kannikker. Desværre er  Fuglebechs Wang, nordøst for
datidens godsarkiver for længst gået til byen, strækkende sig øst-vest.
grunde, så vores viden er ret begræn-  Gamle Wads Wang, nordvest
set. Vi ved dog om repræsentanter for for byen, strækkende sig øst-
den store Moltke-slægt og Dressel- vest.
bergslægten, at de i og omkring mid- Vi kan ret nøje vide, hvad der efterføl-
delalderen og reformationen i 1536 gende skete, bl.a. at gårdene 3 og 6
ejede Bringe. I en jordebog fra 1612 kom til at ligge uheldigt placeret inde i
kan vi siden se, at byen lå under Kro- selve byen i forhold den udarbejdede
nen. Der var fortsat de 6 gårde, alle delingsplan, og at begge bønder da og-
lige store: 8 tønder og 4 skæpper hart- så påberåbte sig, at de ikke kunne klare
korn samt 2 huse uden jord. en udflytning, fordi de var for fattige
til at betale omkostningerne. Fæsteren
Vi begynder nu med mellemrum at få på gård nr. 6, Niels Hansen, der ellers
oplysninger om fæsterne og ejerforhol- var en slags dark horse ved de ret
dene på de enkelte gårde, herunder stormfulde forudgående møder, blev
gård nr. 6 (gl. nr.), som vi skal se nær- den, der løste op for den fastlåste situa-
mere på. Fra 1708 hed gårdens fæster tion med sit tilbud om at flytte ud til
Lars Rasmussen, og vi får endvidere at gengæld for 100 rdl. i bygningshjælp

27