Page 50 - Årsskrift 2005 fra Historisk Forening Værløse

Peder tilføj er, at en dansk familie har kom til Omsk, hvor jeg havde bestemt
forladt Biisk og at en anden nok følger mig til at gøre et lille ophold, hvorfor
efter til foråret, fordi: "at her ikke er jeg måtte forlade rejseselskabet,"
mere at gøre for dem."

Med den transsibiriske jernbane
Næste brev fra Peder er fra marts 1914,
hvor han har rejst rundt i Europa og
beskriver sin hjemrejse, hvor en "Køven
havner", der var blevet søsyg, åbenbart
har gjort et vist indtryk. I alt fald fortæl-
ler Peder om ventetiden på toget i Riga:
"i gaderne udbødes en masse appelsi-
ner til meget små priser, dette kunne
vores køvenhavner ikke modstå, her var
jo noget for en dygtig forretningsmand Stationen i Omsk
og købe mens tid var, og dette gjorde
han også, dog tilsidst fik han så rigeligt, Peder ved nok, at hans eksotiske rejse-
at vi måtte hjælpe ham at bære dem og oplevelser giver god underholdning til
senere at spise dem." Det viser sig, at familien derhjemme, så han fortæller
Peder får fornøjelse af "Keven- om andre rejsefæller: Kineseren, de
havneren " i længere tid, for han skal danske telegrafister fra Store Nordiske
også til Sibirien. De to støder ind i end- Telegraf Selskab og " en træhandler,
nu en dansker på den lange togrejse: som var stolt af at han kendte fler af
"en dansk maskinmester Jerikau, som H. C. Andersens Eventyr, samt Thorvald-
skulle til Samarkand for at bestyre et sen og Georg Brandes, og desuden men-
isværk, hvortil der var leveret danske te han at vi var lidt i familie, da den
maskiner ". gamle kejserinde er dansk."
De tre danskere stod af og tog på loppe-
marked i Moskva, og da de rejste vide- Under verdenskrigen
re, kom de" i vogn sammen med nogle Først i oktober 1916 skriver Peder igen
tyskere, som skulle til den tyske koloni i og efterlyser nyt hjemmefra, for som
Kina. Desuden var der en japaneser, han skriver: "Brevvexlingen har jo i den
som talte engelsk, tysk og dansk. Han sidste tid ikke været stor, men måske jeg
havde boet et år i Norge og Danmark, i en nær fremtid hører et par ord om,
var godt kendt i Nykøbing F og kendte hvordan livet former sig nu i disse dyr-
ret godt Professor Warming i Køben- tider."
havn. I en kupe var der to brødre (tys- Peder er angiveligt i bedste velgående
kere) den ene var en ret flink violin- og har tilbragt 2 1f2 måned i Atlasbjerge-
spiller, han spillede så gribende, at en ne for at opkøbe cedernødder, og han
tysk dame i en nabokupe, der havde et tilføjer: "vi har haft et sjældent dejligt
let temperament, blev så betaget i ham, efterår, endnu kun lidtfrost, men vi ven-
at hun stillede sig op i sidegangen og ter nu også at vinteren kan komme, hvad
græd og sang. Nå, vi rullede jo og vi dag det skal være."

48