Page 43 - Årsskrift 2003 fra Historisk Forening Værløse
P. 43

var blevet sognefoged  og  From gjorde det legalt ved  From end, hvad ærligt, kri-
         var besvogret med sognefo-  at skaffe sig en tilladelse fra  steligt og godt var.
         geden i Veksø.             den   pågældende  bondes
                                    husbond.                    Herredets bedste
         En vindskibelig mand       I en anden sag ville From   mand?
         Ditlev From var nu en ret  med henvisning til rettens  Froms sociale status var der
         velstående mand og var til-  procedure  forhindre  de  ingen, der skulle beklikke,
         syneladende  ikke tilbage-  fremmødte i at vidne, men  og ved tinget nød han stor
         holdende med at låne penge  det nægtede herredsfogeden  bevågenhed som vederhæf-
         ud: Han optræder   i flere  også at gå med til. I en strid  tig dannemand. Han deltog
         gældssager. Hans gode øko-  om heste fik From tilsyne-  ofte i tingets forretnings-
         nomiske   status  fremgår  ladende  modparten  til at  gang i forskellige  tillids-
         også af, at han lige efter  opgive, selvom  herredsfo-  hverv:  Som vitterligheds-
         krigsslutningen  havde hele  geden opmuntrede denne til  vidne, som fuldmægtig for
         2 gårde iSlagslunde.       at forfølge sin sag, idet han  skriveren  på Københavns
         Som "jorddrot" såede From  nægtede at afsige dom ud    slot, som tilsynsførende for
         desuden "til hælften" med  fra de foreliggende  vidne-  Slagslunde skov, som vold-
         Hans Jørgensen i Slagslun-  udsagn.                    giftsmand, som medunder-
         de, bonden, der var så for-  Froms krydsen klinger med  skriver på herredets  arve-
         gældet, at hans gård blev  herredsfogeden  i Ølstykke  hyldest, som synsmand til
         synet specielt. From holdt  herred siger en del om hans  den nye matrikel, og som
         sig ikke tilbage for at udnyt-  magtfulde  position.  Det  øvrighedsperson, der tog en
         te denne ekstra mulighed    siger også en hel del om   omtvistet hest i sikkerheds-
         for at avle på mere jord, selv  Knud Worms juridiske inte-  varetægt.  Endelig  havde
         om han var den i hele herre-  gritet, at han modstod disse  han også af og til det knapt
         det, der havde sået mest på  forsøg på at opnå fordele  så ærefulde hverv som stok-
         sine egne gårde."          med rettens velsignelse.    kemand ved herredstinget -
                                    Den lille mand måtte nok    et hverv, han gerne overlod
         Froms overlegne økonomi-    føle sig temmelig magtesløs  til andre.
         ske status har sikkert været  i forhold til Ditlev From.  Alle disse tillidshverv  var
         medvirkende  til, at hans  Alligevel ser vi et eksempel  årsag til, at Ditlev From
         selvfølelse  var stor. I alt  på, at en gældtynget bonde  hyppigt mødte op på her-
         fald var han så egenrådig, at  har fået nok og har skældt  redstinget, men han optråd-
         herredsfoged  Knud Worm    Ditlev From huden fuld. Se,  te også ofte som sagsøger i
         enkelte gange måtte sætte   det skulle han ikke have   gældssager, idet han - for-
         ham på plads med henvis-    gjort, for fogeden i Slags-  mentlig pga. Svenskekrige-
         ning til lovens bogstav. Da  lunde ville ikke finde sig i  ne - måtte gå rettens vej for
         From f.eks. ville have pan-  hvad som helst: Den forma-  at inddrive sine tilgodeha-
         tebrev på rugsæd for gæld,  stelige blev nu ikke kun   vender.
         måtte  Worm minde    ham    stævnet for gæld, men også  Højdepunktet  på  Ditlev
         om, at dette var imod loven,  for skældsord. Den sagsøg-  Froms  sociale  karriere  i
         og han nægtede at medvirke  te gik i defensiven og sagde,  Ølstykke herred må utvivl-
         til noget sådant, medmindre  at han vidste ikke andet om  somt være den dag, han var


                                                                                     41
   38   39   40   41   42   43   44   45   46   47   48