Page 15 - Årsskrift 1995 fra Historisk Forening Værløse

de i euengamme. I transporten deltog spidsen såjeg fanger i stribede fangedrag-
også kaptajn Steensbeck, afdelingsleder ter marchere ud gennem lejrens port på
fra Røde Kors. vej til arbejde. En afdeling var danske
Det var en drøj tur at køre så langt med betjente! Det var grove løjer! Sko lå i dyng-
generatorlastbiler og chokerende for vogn- er efter gasdræbte fanger. Jeg har aldrig
mændene at se det udbombede Tyskland. haft lyst til at se nogen af de lejre igen.
I efteråret 1944 var ca. 85% af Hamburg Jeg har set rigeligt til det!"
lagt i ruiner. Da de nåede til lejren i Fødevarepakkerne vejede ca. 6 kg. og
euengamme, blev chokket dog endnu indeholdt: rugbrød, smør, spegepølse, mar-
større ved synet af fangernes elendige melade, havregryn, tørmælk m.v.
sundhedsmæssige tilstand og deres man- Vognmændene tog lejlighedsvis breve
gelfulde påklædning. "Det var tydeligt, at med fra fangerne til deres familie i Dan-
de ikke havde det godt." mark. Posten blev gemt i generatorerne,
Lastbilerne parkeredes langs med heg- indtil bilerne var vel ude af lejren.
net til lejren, hvorfra de en ad gangen blev I slutningen af krigen kørte de danske
kørt ind i lejren. De danske betjente hjalp lastbiler for Det Internationale Røde Kors
selv til med at læsse af. Vognmændene med fødevarer til Bremen og Holland, og
var således ganske tæt på fangerne, som der var situationen på sin vis værre. "Der
var opstillet på række og hver fik udleve- var virkelig hungersnød!"
ret en pakke. Edvin Simonsen fortæller: "Da vi kom
På en at turene så de danske vognmænd over grænsen til Holland, så vi tyske V-
landbetjent Pautsch bag pigtråden. Det bomber fare af sted som flyvemaskiner
blevet underligt gensyn for begge parter. med kurs mod England. Afskydningsram-
De måtte ikke snakke sammen, men perne lå i nærheden. Ved Haag havde ty-
Pautsch råbte: "Hils min kone!" skerne de store "V-2 bomber!" Mange
De senere ture gik til Buchenwalde, flygtninge færdedes på gader og veje.
hvortil størstedelen af de danske betjen- Kanonerne tordnede, lavtgående fly skød
te var flyttet. Det var her, at vognmænde- på alt og alle. De hvide lastbiler gik dog
ne fik oplyst, at Pautsch var død! fri.
Den lejr var endnu værre end Neuen- Invasionen i Holland var nu i fuld gang.
gamme. Den lå i en tidligere zoologisk Vognmændene måtte blive ved bilerne og
have. Helge Hansen kom med ind, og det, vogte over fødevarerne, som de hungren-
han så der, var ret så uhyggeligt. Han stod de flygtninge stimlede sammen om. På
nede i en gammel bjørnegrotte, men han tilbageturen sås allierede tanks, der var
var nysgerrig, så han kravlede op for at skudt i brand. Da det blev for hedt, kørte
kigge ud over lejren. "Det skulle jeg ikke vognmændene hjem! Befrielsen kom
have gjort. Med et 40 mands orkester i dagen efter hjemkomsten.

13