Page 13 - Årsskrift 1995 fra Historisk Forening Værløse

Forholdene i lejren lov til at spise hver familie for sig, hvor
der f.eks. i sovesalene var naturlige
Politiets leder af lejren var Knud Wein- afgrænsninger. Spisesalene blev så brugt
schienk. Flygtningene valgte en talsmand, til undervisning, gudstjenester og andre
som lejrchefen samarbejdede med. Flygt- kulturelle arrangementer.
ningene var underlagt et forholdsvis
strengt reglement. De måtte eksempelvis
ikke fjerne sig fra lejrens område, men Lejrens afvikling
skulle blive inden for afspærringen, med
mindre de havde fået speciel udgangstil- Det var dyrt for den danske stat at opret-
ladelse. Fraternisering med vagtmandska- holde de mange mindre lejre. Derfor blev
bet og den lokale befolkning var forbudt. det i 1946 besluttet at samle flygtninge-
Hvis flygtningene ikke overholdt lejrreg- ne i store nybyggede centrallejre. Jon-
lementet, blev de straffet med f.eks. for- struplejren blev således tømt i efteråret
bud mod brevveksling og tilbageholdel- 1946, og flygtningene blev overført til
se af post eller med stuearrest. Kløvermarken på Amager, hvorfra de
Flygtningene var klædt i noget elendigt senere blev sendt til deres hjemland. Men
og tilfældigt tøj. Kosten var ringe, men mange af flygtningene havde ikke den
fulgte det reglement, der var gældende for store interesse i at komme hjem til et
alle flygtningelejre i Danmark. De voks- udbombet fædreland. Flere ville hellere
ne flygtninge fik 450 g kost med 1260 blive i Danmark, måske blive gift med en
kalorier pr. dag. Børn fik et med alderen dansker og komme til at bo i Værløse.
voksende antal kalorier fra 845 til 1533 Efter at lejren var ryddet, blev nogle af
pr. dag. Sundhedstilstanden var ikke altid barakkerne en tid anvendt til småindustri-
lige god. Danske læger og sygeplejersker er, (f.eks. etableredes et trykkeri og en
gjorde en stor indsats for at holde syg- smedje). I dag er der intet tilbage af den
domme nede med vaccination mod kole- gamle lejr. De sidste barakker blev ned-
ra, difteritis m.m. revet i 1950'erne, og arealet er nu udbyg-
Flygtningene skulle selv udføre al ren- get med moderne industribygninger.
gøring, såvel af barakker som toiletter. I september 1949 vinkede flygtninge-
For at beskæftige de mange flygtninge minister Kjærbøl på Kolding station far-
blev mange forskellige kulturelle aktivite- vel til de sidste flygtninge i Danmark.
ter sat i gang. Der blev vist film i teater- Ikke alle nåede hjem! På kirkegården i
salen, specielt for børn, men salen fyld- Kirke Værløse findes et gravsted for to
tes med flygtninge i alle aldre. Gudstje- små flygtningebørn, en dreng, Kurt Miøz-
nester blev afholdt om søndagen, og børn he (f. 24.7.1943, d. 16.5.1945) og en pige.
blev beskæftiget med undervisning og leg. Kun pigen har fået en gravsten med tek-
De voksne kvinder lappede og syede tøj sten:
til afløsning af de medbragte pjalter!
Fra starten skulle flygtningene spise SABINE DUDECK
samlet i store spisesale. Men for de fleste 17.3.1943 i Danzig
flygtninge var det af afgørende betydning 16.5.1945 i Værløse
at spise familievis. Ideen om fællesspis-
ning måtte opgives, og flygtningene fik

11