Page 22 - Årsskrift 1990 fra Historisk Forening Værløse

Små glimt fra min skoletid i

Jonstrup

Af Frida Jarner

Mit barndomshjem var Paradisgaarden, der på midten, som jo aldrig blev slidt af vogn-
lå på Kirke Værløse mark. Jeg er en efternø- hjulene. Fra lejren til Jonstrup var vejen as-
ler i en søskendeflok på 4 piger. falteret.
Iapril 1933 gik mor ogjeg den lange vej, Skoledagen begyndte med, at vi stillede
(syntes jeg), ca. 3 1/2 km. til børneskolen i op i to rækker foran bygningen. Når overtøjet
Jonstrup, hvor mine to ældre søstre også gik var hængt på plads, og vi stod ved vores bord,
i skole, min ældste søster gik ud af skolen sang vi en morgensang og bad "Fader Vor".
samme år, som jeg begyndte. Denne procedure fulgte os hele skoletiden
Vi blev modtaget af Rudolph Benzon og igennem. Ingen satte sig før lærerinden gav
vist op i bygningen, hvor l.klasse holdt tilladelse, og hvis en gæst kom ind, fløj vi op
til.Det var bygningen med vindeltrappen, at stå ved vores pladser.
hvor der også var festsal og gymnastiksal. Da skolen var en øvelsesskole tilknyttet
Der var små træborde med sortbejset bord- seminariet, blev vi ofte undervist af semina-
plade og en lille løs stol. Efter en kort tid rieeleverne, der skulle øve sig i at undervise.
spurgte mor, om hun måtte gå hjem og omjeg De kom i små hold på 4-5 stk. og skiftedes til
ville med. Det ville jeg ikke, det her var alt for at undervise os børn. Når vi havde forladt
spændende. klassen, vidste vi, at der blevet givet kritik af
Det varede nu ikke ret længe, før jeg timens underviser, af klassens lærer og kam-
savnede hende og brød hulkende sammen. meraterne. Somme tider kunne selv vi børn
Da jeg var aldeles utrøstelig, blev en af mine fornemme, når det ikke var gået så godt. Til
store søstre hentet, og hun måtte følge mig andre tider lød der et tydeligt "Øv", når timen
hjem igen. sluttede.
Jeg blev hurtigt meget glad for at gå i I slutningen af 1930erne havde vor besæt-
skole - kun var det jo en lang tur at gå hver ning mund og klovsyge -en meget alvorlig og
dag; og jeg har tit tænkt på, at det må have smitsom kvægsygdom - det betød, at vi ikke
været slemt for min mor at sende en lille trold måtte forlade ejendommen i ca. 3 uger, og at
på 7 år afsted en mørk vintermorgen kl. 7 i al vi børn altså heller ikke måtte gå i skole. Jeg
slags vejr. Det kunne være meget strengt, når husker, at jeg græd mine modige tårer, dajeg
der var store snedriver, som man faldt i. fik den besked, og var lykkelig den dag dyr-
Enkelte gange oplevede jeg dog at blive kørt- lægen ophævede karantænen.
til skole i kane. I skole skulle jeg i hvert fald. Ja skoletiden i Jonstrup var en dejlig tid,
Det værste stykke vej var fra gården op til og jeg tænker med glæde på både de syv år i
Værløselejren, det var grusvej med en "top" børneskolen og de fem år på seminariet.

20