Page 53 - Årsskrift 1983 fra Historisk Forening Værløse

vunden byggeskik. Stolperne i bindings- Medens huset tilhørte Frederich Jensen,
værket stod direkte ned på syldstenene og var det kongen som ejede grunden (Hau-
var under vindueshøjde forbundet med gepladsen) på l/Z skp. land (1.836 Dalen).
sidebånd. Foroven var stolperne tappet En væsentlig større kongelig ejendom
gennem læden (remmen) med en tap, der var Jonstrup Vang, der var udlagt som
samtidigt fungerede som støtte for spær- høvang indtil udskiftningstiden. hvor den
foden. Faginddelingen var således den blev udparcelleret i 68 lodder. Ved en
samme i ydervægge som i tag med størst resolution i 1795 blev det bestemt, at
afstand i det såkaldte skorstensfag. lodderne måtte overdrages til jordløse
Bjælkerne var bladet ind på siden af husmænd i Ballerup, Måløv, Pederstrup.
stolperne, og de synlige ender stak uden Bringe, Kirke Værløse og Lille Værløse
for husvæggen. Alle vægge var klinet mod en årlig afgift på 3 rdl. eller et hølæs
med ler på et vidje-fletværk over lodrette pr. td. land.
kæppe, kaldet støj ler, stavrer eller hæle. Frederich Jensen kom med i fordelin-
Gavltrekanterne har eventuelt været gen, som skete ved lodtrækning. Hans
»dukkede«. dvs. udfyldt med snoede lod, der kom til at ligge yderst ved Stu-
halmbundter fastholdt med vidjefletning, dekrogen og op til Jonstrup by, var som
eller som i det genopførte hus med en lod- de øvrige på beskedne 2 skp. hartkorn
ret bræddebeklædning af brede planker. (ca. 3 tdr. land). Udkommet har været be-
Vi han vel gætte på det første, der har skedent, for jorden var dårlig og udpint.
været den billigste løsning. Da Frederich Jensen døde i 1818 som en
Til taget er blevet anvendt langhalm i fattig mand, var lodden forlængst afhæn-
stedet for tagrør, og rygningen havde som det (1806). Hans enke, Annicke Peders-
afslutning de karakteristiske kragetræer, datter levede endnu i 6 år til den 21. juli
som også anvendes i dag af sjællandske 1824, men det tog yderligere et par år at få
tækkemænd. Vinduerne var få, små og boet afviklet. Kromand Peder Hartvig
blyindfattede og kunne ikke åbnes. (Et Krag anmodede Amtstuen om at få huset
eksemplar fandtes i brandtomten under solgt ved en auktion for at få frigjort sin
gulvet). Husets facader var pr. tradition prioritet i huset. Denne var på 100 rdl., og
hvidkalkede, og også bindingsværket der var ikke blevet betalt renter af gæl-
blev kalket over i de sjællandske huse. den.
Indretningen af huset fulgte også et tra- Sagen sluttede imidlertid med at hus-
ditionelt mønster, så meget at man næsten mand Hans Arentsen, gift med Kirsten
kan anvende begrebet typehusbyggeri. I Frederichsdatter fik overdraget boet mod
1. fag lå bryggerset, medens 2. fag var at svare kromandens prioritet med renter.
skorstensfaget med det store åbne ildsted
med koges ted og indfyring til bageovn,
brygkedel (gruekedel) og bilæggerovn, Rasmus Andersens hus
hvilket er rekonstrueret ved genopførel-
sen. Husets indgang fandtes i dette fag, og Allerede 1827 solgte Hans Arentsen huset
herfra var der dør til stuen, der i »Cade- for 180 rdl. kontant til daglejer Rasmus
kærshuset« var på 3 fag. I det 6. og sidste Andersen (født i Lyngby), der i følge Vær-
fag var indrettet et lille smalt kammer løse kirkebog blev viet til enken Maren
med indgang fra stuen. Gulvene var af Madsdatter fra Kirke Værløse den 3. jan.
stampet ler, eller i køkken og bryggers 1827. Maren Madsdatter medbragte i æg-
brolagt med marksten. teskabet en datter, Ane Larsdatter (født i

51