Page 50 - Årsskrift 1983 fra Historisk Forening Værløse

gårde, hvor imellem Mosegaarden, ryk- befolkningsgruppe i mere end hundrede
kede ved den givne lejlighed uden for år var landsbyernes største. Kildemate-
byens gamle grænser. Husmændene var rialet findes, og netop arbejdet med flyt-
fortsat låst fast, og de fleste byggede et ningen af det lille landarbejderhus, kan
nyt hus på brandtomten. måske give en tilskyndelse til at få kastet
I virkeligheden har vi helt frem i dette mere lys over en noget overset side af sog-
århundrede en by uden markante ændrin- riehistorien.
ger i forhold til 1700-tallets slutning. For-
skellen kom mere til at ligge i de omgi- Fæstere i hus nr. 5
vende agerbrugsarealer, som hurtigt blev
præget af de nye og mere intensive drifts- De første reelle oplysninger arkiverne gi-
former. Karakteristiske blev de levende ver om bebyggelsen på »Cadekærshuset-s
hegn omkring markerne og stendigerne parcel stammer fra »Hovedkrigs- og Por-
omkring skovene, der fulgte af udskift- tionsjordebøgerne« fra 1. oktober 1718.
ningen. Efter disse blev ny inddelingen af de så-
Som i alle andre landsbyer fandtes som kaldte rytterdistrikter foretaget. Ved sam-
allerede angivet en klassedeling, om end me lejlighed blev kronens jord, hvoraf
alle - måske bortset fra kongens forvalter Lille Værløses kun var en beskeden del,
og hans skrivere på Værløsegaard - måtte lagt om, således at byen fik 14 gårde i
regnes til bondestanden. stedet for de 10, som kendes fra Chr. V's
Ved hjælp af den nævnte folketællings- 1688- Ma tricul.
liste kan vi få nogle oplysninger om er- »Cadekærshuset« nævnes i jordebø-
hvervsfordelingen i Lille Værløse. Mellem gerne som nr. S af i alt 12 huse uden jord,
gårdmændene eller bønderne finder vi 1 og som fæster angives Peder Jensen Slott
sognefoged, 1 vildtfoged og 1 kromand, og Hans Ibsen.
og blandt husmænd og inderster 2 sten- I 1739 fæstede Jens Rasmussen ifølge
huggere, 1 snedker, 1 smed, 1 skræder og jordebogsregnskaberne en del af det sam-
1 tingmand. Langt den største gruppe var me hus for 1 rdl. og en årlig afgift på 72
dog de 30 daglejere, som var afhængige af sko Fra dette tidspunkt kender vi i ubrudt
det forefaldende sæsonbetonede arbejde rækkefølge fæstere og ejere, men indtil
fortrinsvis i skovene og hos bønderne. 1794 ved vi kun om selve huset, at det var
Medens bønderne som gruppe høstede på 7 fag, hvoraf Jens Rasmussens familie
nogle klare fordele af udskiftningen og de disponerede over de 3 fag, som kan om-
øvrige landboreformer i 1700-tallets sidste regnes til maksimalt 2S m !
2
halvdel, blev resultatet stort set det mod- Jens Rasmussen bar tilnavnet Snedker
satte for den sidstnævnte gruppe af hus- og ikke med urette. I forbindelse med en
mænd og inderster. Der udskilte sig, sik- skatteudskrivning i 1743 har sognepræ-
kert imod de bedste hensigter fra lov- sten givet en indberetning, og det hedder
giverne, et stort landproletariat med en bl. a. heri, at "Jens Rasmussen har lærdt
tilværelse på et absolut eksistensmini- Snedker Haandværk og negter iche, at
mum, og kun et fåtal i de mange gadehuse han bruger det under Tiden, men maa
kunne gøre sig håb om at arbejde sig ud af giøre anden Landsbye gieming til sit Livs
fattigdommen. ophold«.
Historieskrivningen har ikke beskæfti- Da han døde i 1767, 63 år gammel,
get sig særligt meget med husmændenes overtog hans 26-årige søn, Frederich Jen-
og daglejernes situation, selvom denne sen, fæstet for 2 rdl. Også han var hånd-

48