Page 40 - Årsskrift 1983 fra Historisk Forening Værløse

Senere fik stuerne dog trægulve, mens
der i køkken og bryggers blev lagt sten-
fliser.
Lofterne var beklædt med brædder.
Ovenpå lofterne kunne der så opbevares
høsten af korn, æbler, nødder og andet,
der indgik i husholdningen.

Lade og staldbygninger

Ser man på gårdens øvrige bygninger, er
det først og fremmets dyrene og afgrøden,
der er ofret plads på, og i forbindelse her-
med er der også indrettet indendørs ar-
bejdspladser til næsten alt.
Gården var nemlig selvforsynende på
næsten alle områder i det daglige. Kun
ganske få ting som udenlandske krydde-
rier, sukker, salt, specialværktøj måtte
man købe eller helst bytte sig til.
Man klarede sig.
Brændet til vinterforbrug stod i stakke
på gårdspladsen, så det var nemt at få fat
på.
Man fældede træet i skoven eller på
overdrevet i Harreskoven, og det kløvede
træ stod til tørre i store stakke til Sankt
Hans, hvorefter det blev kørt ind i bræn-
dehuset. Tørvene blev skåret eller æltet
om sommeren ude i de moser, der hørte til
gården, hvorefter de lå til tørre på engen
hele den solvarme tid for derefter at blive
bragt ihus inden høsten. I laderne var der
plads til hele høsten af havre, rug og byg,
og man satte hver kornsort for sig. Ved si-
den af laden var der en såkaldt tærskelo.
Her var særlig højt til loftet, fordi man
skulle have plads til at svinge ordentligt
med plejlen, når kornet i vinterens løb
skulle tærskes.
Gulvet i tærskeloen var altid af stampet
ler, så der var nemt at feje kærnerne op. FORME:
På Mosegaarden findes tørveforme, som er blevet
I kostalden var der plads til 12 køer, der brugt gennem mange år her i sognet.
alle stod med hovederne mod ydervæg- Bønderne i Værløse havde en ikke ringe biindtægt
gene, og bag rumperne var der en greb- ved at levere tørv til hovedstaden.

38