Page 20 - Årsskrift 1983 fra Historisk Forening Værløse

Svenskerne havde truet med, at deres Byens kvæg ranet
forsmædelige død nok skulle blive hæv-
net, når deres landsmænd atter kom til Samme år blev der ikke sået rug på tre af
byen, og bønderne var derfor på det rene byens gårde, da beboerne var aldeles for-
med, at det gjaldt hurtigst muligt at bort- armede efter byens udplyndring, og en
skaffe sporene af kampen. Næste morgen fjerde gård, hvor mand og kone var fra-
ved daggry kørte de svenskerne ud på død, blev helt nedbrudt, og i dennes jord
Ormehede på byens søndre mark, hvor de var kun isået tre skæpper rug.
nedkuledes i den grusbakke. der den dag i Alt byens kvæg havde fjenden ranet på
dag kaldes "De svenske Grave". nær tre kid. I Smørumnedre blev de fleste
mænd jaget fra gården. Sognefoged Niels
Hansens gård blev ganske nedbrudt, og
Smørum sogns bønder han og hans hustru blev mishandlet. Flere
led stor overlast bønder blev ført til Kronborg, hvor de
blev beskæftiget med fæstningsarbejde.
Hvad tiden angår, da »Svenskedrabet« De blev her udsat for en så slet behandling
fandt sted, nævner traditionen intet år, og slet og mangelfuld forplejning, at de
men kun oktober måned. Imidlertid be- mistede førlighed og helbred.
retter historien, at stormen på København Blandt de, der led særlig overlast i sven-
fandt sted 10. februar 1659, at Carl Gustav skekrigens tid, må nævnes sognepræsten
efter denne trak sig tilbage til lejren ved til Ledøje og Smørum menigheder, hr.
Brønshøj med resterne af sin hær, og at Christoffer Hansen. Præstekonen blev
denne lejr i længere tid var hjemsted for et trakteret med ørefigen af de svenske
observationskorps på 3.000 mand, der soldater, og til sidst måtte hun med sine
først drog bort 31. maj 1660 efter freds- elleve børn flygte bort fra præstegården,
slutningen. Muligvis har de 18 ryttere i som flere gange blev udplyndret. Præsten
Smørumnedre været en fremskudt post selv måtte søge ly i markhytter og svine-
fra lejren, og i denne tid har man vel stier for at redde sit liv.
aldrig erfaret noget om »drabet«. Tids- Trykt i Ballerup-Måløv Avis
punktet for massakren kan vel derefter 15. januar 1969.
sættes til oktober 1659.
Smørum sogns bønder led under sven-
skekrigen så uendelig stor overlast, at
man ikke kan undres over, at de til sidst
rejste sig for med væbnet hånd at nedslå
deres plageånder. Ved tingsvidne, ført på
Smørum Herredsting, blev det godtgjort, Ovenstående beretning falder godt i tråd
at ,,1658 blev i Smørumovre samtlige be- med det dokument, hvori Claus Iffuersen
boere forjagne fra hus og hjem og måtte Rauffn beklager sig over den overlast,
søge tilflugt i moser, indtil Sauvegarden som hans gård, Borupgård. i Værløse har
kom til byen. Fjenden tog al afgrøde og lidt under svenskekrigen. og ikke mindst
strå, og bønderne måtte udlevere alt, den ilde medfart hans bønder og deres
hvad svenskerne pegede på, og til sidst kvinder blev udsat for, da svenskerne
havde de kun, hvad de knap og nap kunne grasserede her for 325 år siden. (Se Års-
opretholde livet med«. skrift 1976).

18