Page 19 - Årsskrift 1983 fra Historisk Forening Værløse

De svenske grave på

Smørumnedre mark

Af red. Sv. Pedenphant

På Smørumnedre Søndermark ligger nogle havde som slagen mand måttet trække sig
grusbakker. der i daglig tale kaldes »De tilbage fra København og senere fra lejren
svenske Grave«. Traditionerne beretter, ved Brønshøj, og Københavns nærmeste
at der her er jordet 18 svenske ryttere, der omegn var derefter befriet fra den fjendt-
blev nedhugget af omegnens bønder i kri- lige invasion; kun i Smørumnedre ved-
gen med Carl Gustav 1659-60. blev en mindre trup svenske ryttere at hu-
Ved gravning efter grus i bankerne sere. I længere tid vedblev de at ture rundt
fandt ejeren af markerne, gdr. Albert i omegnen dag efter dag for at røve og
Christoffersen, i august 1912, flere skelet- plyndre, og om natten blev de ved med at
ter af yngre mennesker, og da han straks fejre vilde orgier i en af gårdene, som de
var klar over, at han stod ved »De sven- havde lagt beslag på. Bønderne i Smørum
ske Grave«, indberettede han straks fun- fandt dog omsider forholdene uudholde-
det til Nationalmuseet, hvorefter assistent lige og besluttede sig til at gøre et alvorligt
Mathiesen foretog en nærmere undersøg- forsøg på at blive deres plageånder kvit
else. Undersøgelsen endte derefter med og samtidig hævne den ilde medfart, de i
det resultat, at der var fundet ti skeletter; henved 3 år havde været genstand for.
de øvrige otte må derefter formodes at
ligge 10 m fra førstnævnte banke, idet den
sidstnævnte banke har været betegnet Bønderne gik til angreb
som »De svenske Grave«.
Ligene fandtes hensynsløst at være ned- Efter aftale lejrede bønderne i Smørum-
kastet i en gravet rende, ca. 3 m bred og ovre, Smørumnedre. Sørup og Måløv sig
ca. 1% m under jordoverfladen. Skelet- en nat i lavningerne bag tofterne, og da
terne var i det hele velbevaret; flere af svenskerne havde endt deres drikkelag og
kranierne bar tydelige mærker af øksehug var gået til ro, tændte bonden på den
og stik af høforke, og enkelte fandtes helt gård blus i den nærliggende bavnehøj.
eller delvis knust med slag. På kranierne Dette var signal til, at tiden nu var inde til
fandtes endnu hårrester. Derimod fandtes angreb. Medens kirkeklokkerne ringede,
i gravene ikke mindste spor af beklæd- styrtede bønderne frem til angreb i tætte
ningsgenstande, knapper, spænder, våben skarer, væbnede med økser, høforke,
eller lignende. - Skeletterne blev senere knipler og pigkæppe og anrettede et fryg-
nedgravet på findestedet og graven af- teligt blodbad på de søvndrukne sven-
mærket. skere. Disse gjorde rasende modstand og
søgte at gennembryde bøndernes kæde,
men omsonst. Under den voldsomme
Svenskerne røvede og kamp udstødte de vilde hyl, forbandelser

plyndrede og trusler mod deres banemænd. men til-
sidst blev de alle nedhuggede. medens der
Om »Svenskedrabet i Smørumnedre« be- ikke var faldet en eneste på bøndernes
retter den stedlige tradition: Carl Gustav side.

17