Page 27 - Årsskrift 1982 fra Historisk Forening Værløse
P. 27
Granitflager som ledetype
Af E. Laumann Jørgensen
Utallige steder i Harreskovene træffer Afslag fra kvaderstenstilhugninger lig-
man på knap håndfladestore. slåede gra- ner heller ikke Harreskovenes granitfla-
nitflager. hvis ene side er næsten flad, ger . Kvaderstenstilhugninger og -afslag er
medens den anden side har en mere eller nøje beskrevet af K. Høgsbro Østergaard i
mindre tilspidset »slagbule«. artiklen »Kvaderstensteknik« i årbøger
Flagerne indgår som vigtige elementer i for nordisk oldkyndighed og historie, år-
de mange menneskeskabte anlæg, vi i gang 1962, og det siges her bI. a.:
disse år arbejder med på Værløse Mu- »Disse granitafslags udseende illustre-
seum. res bedst af affaldslaget i tårnfundamentet
Fra arkæologisk side betegner man disse i Brørup kirke. øverst sås her et tykt lag
granitflager som afslag og affald fra sten- af groft granitgrus omfattende dels skarpe
huggerarbejde i forbindelse med fremstil- korn dels ganske små, skarpkantede fli-
ling af kvadersten til bygninger, af skær- ser« ... »Under gruslaget iagttoges et me-
ver til veje m. m. tertykt lag af store afslag. Mange af dem
Denne forklaring duer imidlertid ikke, har en meget karakteristisk, tresidet pyra-
idet den ideelle vejskærve er stærkt kantet, mideform og på kanterne af pyramidens
og dens facon og størrelse skal være lige- grundflade ses svage spor af slag med et
som eller lidt over vore små tændstik- spidst redskab. På andre afslag ser man
æskers. Affaldet fra skærveslagning er tydelige spor af kilehuller«.
småt og uensartet, nærmest som meget Harreskovenes granitflager er derfor
groft grus. ikke affald, men er ved brug af en bestemt
Teknik ved Fremstilling afs/åede
graniff/ager
Halvrund sten
Udk/øvede sfenb/okke
25