Page 34 - Årsskrift 1981 fra Historisk Forening Værløse
P. 34

Privatliv  ...  Men naar jeg i »Mænd fra Atlanten«  er rykket ud med en Viden og
                  meddelt samme med det sværeste Skyts, saa staar en skjult Hensigt bag. Jeg vil ikke
                  tie om disse Ting. Jeg mindes i dette Øjeblik en Indskrift  i Væggen paa Sømands-
                  hjemmet oppe i Aalborg:  I Skøgens Hus er Vejen til Helvede. Det er ikke uden Aar-
                  sag, at dette findes paa Væggen i et kristeligt Herberg. Thi Indehaverne  ved at ingen,
                  ingen Advarsel  paa et saadant  Sted er nødvendigt  som en mod Glædespigen  ...
                  Men ligesom jeg tror, at et Spritforbud  er absolut af det onde, fordi Ungdommen  al-
                  tid sværmer  om den forbudne  Frugt og har gjort det siden Evas Dage, saaledes tror
                  jeg ogsaa, at den mest brutale Aabenhjertighed  ofte er at foretrække  fremfor Hem-
                  melighedskræmmeri,  der paa ubefæstede  Sjæle virker dragende  som Sukker paa
                  Hvepse  ...  Jeg er provokeret  frem til disse Udtalelser,  men fremsætter  dem kun,
                  fordi det er her paa dette Sted, jeg har Hus og Hjem. -




                  Nr. 9. 15. juli 1925.
                                                Meddelelse
                  Sandemose  er blevet ansvarshavende  redaktør af bladet og dets nye bilag Værløse
                  Sogneblad.  Han var redaktør  til 1. april 1926. Sandemose  skriver:  ...  Bladet vil
                  blive redigeret  ud fra den sunde Sans Grundsætninger  og vil ikke indlade sig paa
                  Kæleri til Nogen Side. Jeg haaber  oprigtigt,  at jeg paa denne Post bliver kraftigt
                  beskudt  fra saa mange Sider som muligt, og helst lidt mere. Saa længe Angribere
                  holder sig til min Person, vil jeg opfatte Skuddene som Komplimenter  og være glad.
                  Men bliver der Stilhed om Bladet, vil jeg tage det som et Vidnesbyrd  om manglende
                  Evne og straks trække mig tilbage. Enhver kan faa Lov at sige sin Mening her i det
                  Blad, jeg redigerer,  og for at give min ærede Samtid Blod paa Tanden,  erklærer jeg
                  herved,  at beskyldes jeg end for at være Indehaver  af alle hidtilopfundene  Laster,
                  saa skal det faa Lov at passere. Vi arbejder ved dette Foretagende  paa Byens Trivsel
                  og har ikke Tid til at tage os af Smaatterier.




                  Nr. 10. 1. august 1925.
                                                Renovation
                  ...  Der findes her paa Stedet adskillige, der ønsker Renovation.  Herr Raaby, der er
                  Ophavsmanden  til nedenstaaende  Ide, vil sikkert intet have imod, at vi fremdrager
                  den, da den nok vil læses af en Del, som har tumlet med Problemet.  R. foreslaar
                  ganske simpelt, at en Række Borgere slaar sig sammen i en Forening, som saa akkor-
                  derer med en Vognmand.  Forslaget bringes da hermed  til alles Kundskab,  og en-
                  hver, der ønsker at være med, kan melde sig til Herr Orla Nielsen, som saa skriver
                  Navnene op og ved Lejlighed indkalder  til et Møde mellem de Interesserede  ... Des-
                  værre har Herr Lærer Andersen  jo ved en Lejlighed udtalt,  at han ikke vil være
                  Skraldevognsdirektør;  men en anden findes jo nok til det ærefulde Hverv. Frem med
                  en rask Mand!

                 32
   29   30   31   32   33   34   35   36   37   38   39