Page 37 - Årsskrift 1980 fra Historisk Forening Værløse

4. Dokumentation for sakrale riller
I det foregående er nævnt en række forhold, der taler for, at en del af Harresko-
vens riller, såvel lange som korte, er sakrale, og ved beskrivelse af 5 stenanlæg med
rillesten som centralt element er antagelsen om sakrale riller uddybet.
Til yderligere dokumentation skal her nævnes udtalelser fra 2 professionelle sten-
huggere:

A. Stenhuggermester Leo Rosendal, Lyngby stenhuggeri, har efter besigtigelse af så-
vel ubeskadigede som knuste rillesten i Harreskovene afgivet følgende udtalelse:

»Efter venlig opfordring af statsskovrideren har undertegnede sammen med denne
besigtiget flere stensamlinger i skoven nær skovriderboligen.
Efter mit skøn er disse stensamlinger ikke fremkommet af sig selv, men må være
skabt af fortidsmennesker, der må have haft et specielt formål dermed.
I de mig foreviste samlinger fandtes en større sten med en lang kileformet indhug-
ning, der også for et bestemt formåls skyld er hugget, da mennesker rådede over jern
til mejselbrug.
Det forekommer mig som fagmand, at det må være ulogisk at tro, at formålet
med disse riller har haft stenkløvning som endemål, hvor man naturligt må antage,
de har haft et eller andet religiøst formål at skulle opfylde.
løvrigt kan man kun beundre det udførte arbejde, som må have kostet betydeligt
arbejde gennem længere tid på baggrund af de midler, man kunne råde over.«

Ved forevisning af sten ind imellem med forskellige mærker til kløvning var Leo Ro-
sendal på lang afstand aldrig i tvivl om, når det drejede sig om egentligt stenhugger-
arbejde.

B. Stenhugger og faglærer ved skolen for stenhuggere, Tage Lorentzen, udtaler
bI. a.:

»Efter grundigt studium af alle de besigtigede rillesten i Hareskoven og Jonstrupvang
kan jeg herved fastslå, at rillerne ikke er kløveriller. Rillerne er alle lavet, så de pas-
ser fint ind i formen på hver sten; der er ikke på nogen af dem taget hensyn til årerne
i stenen, som normalt alle stenhuggere ville gøre, og ingen ville møjsommeligt hugge
så lang en rille, når man med 6-7 almindelige kilehuller på ca. 5 cm bredde ville have
meget lettere ved at få kilerne til at sidde fast og lettere at få stenen til at kløve, og in-
gen af rillerne i skoven er hugget som kilehul. og der er end ikke gjort forsøg på at
flække dem, da man så ville kunne se skaller sprunget op, hvor kilen har spændt, og
det ses ikke på en eneste sten.
Som konklusion på spørgsmålet »rillesten« må det blive: Det er ikke kløveriller,
men hugget som symbol for noget kultisk.«

35