Page 35 - Årsskrift 1980 fra Historisk Forening Værløse

a. Grundideen i selve anlægenes opbygning er ens.
b. Centrale rillesten findes i dem alle tre.
c. I den ydre stenramme er der sten med spor af 1/2 rilleside.
d. Rillerne går nord-syd.
e. Som ydre afgrænsning findes stentæpper af slåede. flade granitflager.

D. »Kattehalen«, afd. 170 St. Harreskou
Et elegant, lille stenanlæg ligger i afd. 170 i St. Harreskov.
Midt mellem 2 mosers nordside og i grænsen mellem tidligere dyrket ager og area-
ler, der altid har båret skov, ligger en ca. 30-40 cm bred og knap 1 m lang, kantrejst
sten, forsynet med 3 korte, ca. 7-8 cm lange og 3-4 cm dybe, omhyggeligt slebne ril-
ler med henholdsvis 2 og 1 rille på hver side af stenens højeste punkt.

Omkring stenen ligger en tæt, ca. 5 cm tyk sammenvævet filt af bøgerødder og
mos. Dette lag ligger direkte ovenpå et jordlag, tæt besat med flade, udkløvede flint-
og granitsten hele vejen rundt om rillestenen.
I sydsiden af rillestenen ligger 5-6 halvstore flint- og granitsten i en kreds omkring
en ca. 40 cm lang, 10-12 cm tyk, uregelmæssig formet stav af flint, stukket skråt ned
i sand under rillestenen. Det er nærliggende af opfatte denne sten som et fallos-sym-
bol.
Mellem nederste korte rille og den rejste flint-fallos findes en tydelig indhugget
lodret fure i selve rillestenen.
I dennes østlige side findes en cirkulær fordybning ca. 20 cm i diameter, og dette
afslag af form som en discos er den ene af de 5-6 sten, der er nedlagt rundt om fallos-
stenen.
Hele arrangementet peger mod en frugtbarhedskult, karakteriseret ved et samspil
mellem det mandlige og kvindelige symbol og placeret i grænseområdet mellem
gammel ager og skov. Skillelinien ses tydeligt i form af en tæt række af sankesten.
der gennem år er samlet op på marken og lagt ud i dennes sydkant mellem de 2
moser på stedet.

E. Dyssen i afd. 116, LI. Harreskov
11962 fandt nogle drenge en dysse ikke langt fra »Kelleren«, og i en beskrivelse af
afdækning og undersøgelse af gravkammeret hedder det, at der i overliggeren findes
en kløverille. Som slutning på beskrivelsen anfører man, at man senere vil gennem-
føre en mere omfattende undersøgelse af en stor stenlægning. der findes rundt om
dyssen. En sådan undersøgelse fandt sted i foråret 1980, især fordi rillen synes at
være en sakral rille og ikke en kløverille. idet stenen med rillen er en grovkornet
Rapakivi uden fast struktur. En stenhugger ville ikke kunne bruge rillen ved udkløv-
ning af stenen, dels på grund af strukturen, dels fordi rillen er for åben og ringe af
dybde til, at kiler kan spændes op.
Resultatet af afmuldningen af dyssekammerets omgivelser og af stenlægningen ses
på tegn.

33