Page 37 - Årsskrift 1978 fra Historisk Forening Værløse

han ikke var uvillig til at tage en udlod ved skellet indtil Kr. Værløse mark, på den
såkaldte Dahlen (nu Jomfrubakken ), når de andre gårdmænd ville samtykke i en
sådan omdeling, og at han ved overdrevets deling tillige kunne få overdrevslod, samt
at han måtte forundes i udflytningshjælp 100 rdI. i penge af den kongelige kasse
samt 2 års skatte- og rentefrihed, og i tømmer 80 stk. egestolper tillige med nogle
træer til hæle (udsparing i bindingsværk) af de kongelige skove.
Men forsåvidt den af Anders Nielsen foreslåede forandring i jorddelingen angår,
da erklærede J ens Hartvigsen, nr. 12. Gammelgård, og Rasmus Pedersen, nr. 1 I.
Mosegård, hvilke 2de mænd tillige med forvalter Nordenberg og bemeldte Anders
Nielsen har udlodder på omtalte Dahlen kaldet, at de ikke kunne være tjent med
sådan omdeling, ligesom og de øvrige gårdmænd erklærede, at forsåvidt denne om-
deling ville give nogen forandring i deres jordlodder kunne de ikke selv være tjent
med at afgive Anders Nielsen på det anmeldte sted agerjord videre for den del af
overdrevet, som han kan tilkomme, og som han under den begærede lod forlængst
indehaver; dog havde forvalter Nordenberg imod dette intet at erindre.
Efter sådan lodsejernes erklæringer kunne kommissionen ikke videre udrette, og
hvorvidt den af Anders Nielsen foreslåede omdeling kan finde sted, efter de andre
gårdmænds givne indvendinger, kunne kommissionen ikke nu for tiden vurdere, da
kort over byens jorder ikke haves, og de ikke kunne se hvad forandringer det anførte
ville give på jordlodderne; hvorfor der blev indstillet til det kongelige Rentekammer,
om samme fandt det for godt, at lade denne forandring i fald den skulle kunne iværk-
sættes, vedtage ved en landinspektør, hvorefter denne forretning blev sluttet.

Paa Høje Excellence Datum ut supra.
Hr. Geh: Raad og Amtmand N. Sundbye
Scheel Plessens vegne Bjerg.
(Navnet).

Den 3. sept. 1793 havde samtlige LI. Værløse lodsejere ansøgt om fri opmåling og
udskiftning af deres overdrev bag Harreskoven, og allerede i 1794 foreligger der et
kort, 50 X 100 cm, der indeholder Bråderlodderne og den forbindende Fægyde ned til
Værløse Overdrev (Hareskovby) ; men der skulle gå lang tid, før dette overdrev fik
faste beboere (se årsskr. 1977).
Sammenligner man ovenstående med deres holdning efter den store ildebrand
d. 12. febr. 1794, får man indtrykket af, at de er blevet særdeles "ejendomsbevidste"
og helst ville have fred for myndighederne i deres egen by, - og den fik de. LI. Vær-
løse forblev stjerneudskiftet.

- Således lå bondebyen med sine gårde og huse uden større forandringer. Ikke
engang Slangerupbanen, der kom i 1906, ændrede væsentlig på forholdene. Der kom
ingen af de lange, kedelige stationsbygader ; alt blev ved det gamle.

Men efter verdenskrigen 1940-45 tog begivenhederne fart. Der skulle bygges huse
til nye tilflyttere, og det blev der i en målestok, man næppe gør sig begreb om.

35