Page 46 - Årsskrift 1976 fra Historisk Forening Værløse

Vi er nu nået til 17oo-tallet med store ændringer for landbrugets vedkommende,
især for Kronens ejendomme. Ved indførelsen af rytterdistriktsordningen er Borup-
gård ikke registreret i Hoved- Krigs- og Portionsjordebogen af 1718, hvad der vel
skyldes, at den har hørt under Københavns Universitet.
Gårdens udlænger har næppe været mere solide end de almindelige bøndergårdes
og har været meget dyre at vedligeholde, udsatte som de var for den evindelige
vestenvind, der strøg fra Søsum hen over Kirke sø og Borup sø op over plateauet.
De skiftende embedsmænd og andre fine herrer skulle bo standsmæssigt, hvad der
krævede ekstra vedligeholdelse, når flytning fandt sted; men de måtte fortrække, da
ryttersoldaterne holdt deres indtog her som på de andre gårde omkr. 1720.
Disse soldater med eventuel familie har været en kilde til megen uro og irritation
for de fæstebønder, der skulle drive gårdene og holde dem vedlige, så vi kan skønne,
at interessen for den enlige gård på Kr. Værløse mark tabte sig kendeligt under ryt-
terordningen.
Desuden blev fiskeriet i søen ringere, da den begyndte at gro til og danne mose og
eng.
Kong Christian VI havde ikke megen sans for smukke, velholdte gårde; f. eks. lod
han kobbertag og overbygning fjerne og erstatte med almindeligt tag på det smukke
Ibstrup slot (Jægersborg).
I 176I lod Frederik V hele slottet nedrive.
Men da var Borupgårds skæbne allerede beseglet, hvad der fremgår af følgende:

1760.5 febr. Kronens skøder. V. bind.
Åbent brev hvorved bevilges, at kongens bønder i Kirkeværiøse by under Køben-
havns Rytterdistrikt må afbryde den smst. liggende Borupgårds bygninger og dele
dens jorder imellem sig samt henlægge dem under deres fæstegårde med vilkår:
I. at de deraf fremdeles svarer alle skatter og rettigheder,
2. at de erlægger af det der stående hus, som fremdeles der forbliver og herefter som
hidtil forsynes med beboere årlig i kongens kasse 4 rdl.
R. K. 23, 392 (Nr. 300) l.

Denne nedbrydning og fordeling af den store gård fandt hurtigt sted, og kort efter,
i Christian VII's første regeringsår 1766, fik bønderne i Københavns, Frederiksborg
og Kronborgs amter arvefæste på deres gårde. På kongeparrets salvingsdag, den I.
maj 1767, blev kronbønderne selvejere, idet der udstedtes skøder på deres gårde til
arvefæsteejendom.
Skøderne blev ikke indført i protokollerne; men et trykt eksemplar af hvert skøde
blev fremsendt fra Rentekammeret til vedkommende "Retsbetjent", som så skulle
samle skøderne og indbinde dem i protokoller, hvilket aldrig blev udført.
På Københavns Amts Rytterdistrikts Birketing læstes 597 skøder mandag den 11.
maj 1767. De var alle underskrevet af regimentskriver Hans Jørgen Dahl og dateret
Kollekolle 16/7 1766.
Historisk Forening er i besiddelse af et af disse ret sjældne skøder, udstedt 16.juli

44