Page 14 - Årsskrift 1974 fra Historisk Forening Værløse
P. 14

"De vil dog ej gøre de søer fortræd?"
                                     så spurgte han. - "Snak, vi vil tørre
                                     dem ud. Når de opdyrkes med,
                                     så bliver profitten langt større."
                                     "Men det er jo synd!" - "Hør, min gode mand,
                                     man mærker, han taler, som han har forstand.
                                      I vor tid om sligt ej der spørges."

                                      "Mig tykkes, at det er en synd mod Gud;
                                     det er, skal min mening jeg sige,
                                     som ville man stikke øjnene ud
                                     på en ung og køn lille pige."
                                     Det sagde han stille og vendte sig om;
                                      så lo de alle - dog syntes det som,
                                     at latteren klang noget tvungen. - -

                                      End ligger de søer på samme plet,
                                     omkrandset af skov og banke,
                                     hvorpå intet øje kan se sig træt -
                                      de ligger så lyse og blanke.
                                      Som to smaragder i himmelblå dragt
                                      de drage endnu med unævnelig magt
                                      og fængsle den flygtende tanke.
                                                                    H. P. Halst.
                   Dette digt af H. P. Holst blev trykt i "Illustreret  Tidende"  i r88r som afslutning
                 på en artikel om et forsøg på at tørlægge søen, eller rettere søerne, idet der ved siden
                 af Søndersø lå en mindre sø, kaldet Lillesø. Han lægger ikke skjul på sin naturglæde
                 over at se forsøget mislykkes.
                   Man havde nemlig opdaget, at vandstanden  i Søndersø var ret lav, så man kunne
                 regne med at tørlægge det meste af søbunden og omdanne denne til en frodig eng,
                 og da søen med de omgivende lave arealer udgjorde ca. r35 ha, kunne det jo blive
                 en prægtig eng med en god kvalitet af græs og hø.
                   Arbejdet er sikkert kommet i gang lige efter krigen i r864 (Hvad udad tabes, skal
                 indad vindes!); og da man på den tid mente at kunne udføre næsten ethvert arbejde
                 med dampkraft, der jo kunne køre døgnet rundt, blot kedlen blev passet, så drejede
                 det sig bare om at pumpe længe nok, så skulle forsøget nok lykkes.
                   Den sidste, der fortsatte med og tilsidst opgav forsøget, var den unge ejer af Søn-
                 dersøgård, dr. ph il. P. A. Heiberg, f. r838, og han havde endda været så forudseende
                 at grave grøfter rundt om søen, så det tilløbende overfladevand  kunne løbe direkte
                 ud i åen ved Jonstrup.
                   Han havde også en fyrbøder til at passe dampkedlen og pumpen. I folketællings-
                 listen af r. febr. r 870 noteredes indsidder og fyrbøder Henrik Chr. Simonsen med
                 familie, kone og 7 børn, boende i Jonstrupvang.  Endvidere  meddeler dr. Heiberg


                  r2
   9   10   11   12   13   14   15   16   17   18   19