Page 10 - Årsskrift 1974 fra Historisk Forening Værløse
P. 10

I omegnen af København findes ofte i større mængder samme steds svenske sko
                     i tiden fra 1657-60.
                     De svenske militærbeslagsmede er i Tyskland under krigene der blevet gjort be-
                     kendt med sko af gammel-tysk type. Derefter gik de svenske hærstyrker over til
                     at anvende dette beslag. Derfor finder man afslidte og kasserede sko af denne
                     type langs de marchveje, svenskerne har anvendt i Danmark.
                     Den fundne sko fra "Svenske Vold" må med stor sandsynlighed siges at have
                     været anvendt i de svenske hærstyrker (skoen afviger ikke fra sko, som vides at
                     have gjort dette) og må således siges at stamme fra tiden 1657-60."


                   I 1957 var skovløber Werther, under en sommerferierejse med sin familie i Sverige,
                 inde på Nordiska Museet i Stockholm, og ved direkte at sammenligne hesteskotypen
                 fra Store Hareskov med skoen på Karl X Gustavs udstoppede hest fra museet fandtes
                 total lighed mellem hestesko-typerne.
                   2) Nordvest for Svenske Vold ved området "Lejrens Bakke" stødte skovløbere un-
                 der arbejdet med plantning af ny egeskov i 1940'erne her og der på 3-4 sod-sværtede
                 sten, anbragt i kreds, svarende til et antal bålpladser. Da der blev fundet så mange
                 af sådanne sorte, indtil hovedstore sten i små kredse, er det nærliggende at sætte
                 fundene i forbindelse med bålpladser for de svenske tropper.
                   3) Lige nord for Svenske Vold, i kanten af "Hans Peders Mose", stødte skov-
                 løberne under gravearbejde på klumper af form og størrelse som skiver, skåret ud af
                 en stor lagkage. Ved ituslagning havde klumperne en mørkebrun skorpe, men ind-
                 vendig bestod skiverne af hvidt hjortetalg,  der ved henliggen i fri luft hurtigt
                 smuldrede og faldt hen. De fundne skiver svarer ganske til hjortetalg, anvendt til ind-
                 smøring af seletøj og støvler.
                   4) Sagn eller overleveringer fra gamle lokale borgere fortæller om de "tyste ryttere"
                 på Sandskredsvejen mellem Svenske Vold og lokaliteten Stralsund ved Skovbrynet
                 station, ligesom en gammel kone en dag bemærkede over for skovløbere, at de nok
                 for tiden arbejdede på det sted i skoven, der kaldtes "Svenskens Udkig". Navnet
                 Stralsund for området ved Skovbrynet station er jo også udtalt svensk.
                   5) Om Svenskekrigenes tid 1658-60 hed det for få år siden blandt andet i en
                 lokal avis:

                     "Det var en kold januardag  i 1658. Bælterne var tilfrosne, og ganske over-
                     raskende kunne svenskekongen og hans mænd uhindret drage mod København.
                     Rygtet om de fremmarcherende svenske bataljoner ilede imidlertid i forvejen, og
                     ved ankomsten til København fandt de byens porte lukkede.
                     Dette blev optakten til en belejringstilstand, der kom til at strække sig over 11;2
                     år. I deres spraglede uniformer slog de svenske tropper sig ned i en ring om-
                     kring hovedstaden. I Mølleådalen ved Fiskebæk og i skovene ved Værløse og
                     Hareskov by opførtes volde og indhegninger, som soldaterne hurtigt fik befæstet
                     med kanoner og slynger.
                     Tinghuset på "Galgebakken"  i Knardrup  blev revet ned, og en barak blev i
                     Brønshøj bygget af det svære tømmer. Her indlogerede Karl Gustav sig sammen


                 8
   5   6   7   8   9   10   11   12   13   14   15