Page 36 - Årsskrift 1972 fra Historisk Forening Værløse

grundlæggende principper i faget; - det var måden, undervisningen blev givet
på.
I tredie og fjerde klasse fik vi to ugentlige gymnastiktimer. Lærer i gymnastik
var J. Hansen, en høj, mager mand - nogle sagde en streng mand, - jeg vil nævne
ham som retfærdig og reel som få. Alt skulle være korrekt, hvilket også satte sit
præg på elevernes kunnen. Der var da også en seminarieelev med på det danske
gymnastikhold ved olympiaden i London i 1910.
Om sommeren kunne vi spille fodbold. Det var en meget dårlig fodboldbane, der
hørte til seminariet, men vi fik da god motion, og det var måske det vigtigste.
Hvert efterår spillede seminarieeleverne dilettantkomedie, og her måtte så nogle
elever spille dameroller, men det gik udmærket. Det var morsomt for os børn at
overvære generalprøven; det kostede 35 øre. Den store aften var forestillingen for
elevernes pårørende og for de inviterede unge damer. Der var nemlig bal bagefter,
og grunden til en del senere ægteskaber blev nok lagt ved disse baller; men den
mandlige ungdom i omegnen så med skepsis herpå og kaldte seminarieeleverne for
"Sødmælkskalve". Jeg ved ikke i hvilken forbindelse, man har fundet frem til dette
skældsord.
Een gang om året kom sanginspektør ebelong på besøg for at kontrollere vor
kunnen på det sanglige område. Det var en stor dag for os børn, for to af os blev
så sendt til købmanden for at købe for 2 kr. bolcher, der blev delt ud mellem os alle;
tænk, hvad man kunne få for 2 kr. dengang.
Der var to fædrelandssange, hvor vi af hver skulle lære de tre første vers udenad.
Det klarede vi til hr. Nebelongs tilfredshed, og så fortalte han følgende lille historie
fra sin inspektionstur: Jeg kom til en skole, hvor jeg hurtigt blev klar over, at børne-
nes sanglige kunnen ikke var særlig god; men jeg mente dog, at vor nationalsang
"Kong Kristian stod ved højen mast" burde de kunne synge de tre første vers af,
og bad læreren lade børnene synge den; men læreren svarede, at han ikke ønskede
at lære børnene krigssange, hvortil hr. Nebelong sagde: "Så vil de måske lade
børnene synge "Kong Kristian lægger ned sit sværd"; men det var man ikke for-
beredt på. Her blev vist ikke givet bolcher ud.
Hr. Nebelong var en morsom mand, der som eksaminator af seminarieeleverne
kunne komme med barokke udtalelser, der fik de tilstedeværende til at trække på
smilebåndet, som da han f. eks. bad en ældre elev, der havde antydning af "måne",
spille "Alt oprejst månen står".
Da lærer Højmark i Knardrup for tredie gang søgte at få eksamen i orgelspil, bad
hr. Nebelong ham spille: "Så vil vi da sige hverandre farvel". (fortalt af Rudolf
Benzon).
En episode fra min skoletid husker jeg ganske tydeligt; det var da kong Christian
den IX døde. Da min bror og jeg om morgenen ankom til skolen, var alle samlet
omkring den store flagstang i skolegården. Flaget skulle "sættes på halv", men
flagsnoren var knækket. Man fik så rejst den længste stige, der fandtes på stedet,
og med flaget over skulderen gik en af seminarieeleverne, Roland Hansen, nu op ad
stigen, klatrede de sidste meter op, bandt flaget fast og blev modtaget med klapsalver
af sine kammerater, da han var vel nede på jorden igen. Næste dag var der rejst en
34