Page 32 - Årsskrift 1971 fra Historisk Forening Værløse

Vestligste felt med indfyringshuller. Foto: Karen Seierøe Mortensen.

bemærket i efteråret i søgegrøftens profil væg. I nord var der tre indfyringskanaler,
muret op af munkesten i forbandt. I bunden af disse sad sod og trækul.
Gulvet var af brændt ler og særlig hærdet ud for fyringskanalerne. Det smuldrede
ikke.
En del skår, fundet mellem munkestensbrokkerne, kunne samles til næsten hele
kar og viste, at der havde været brændt potter i denne ovn.
Ovnen var nok taget ud af brug, da man opførte teglovnen ved siden af. Dennes
østside var bygget op af kampesten med lerpakning, svært som et skovdige, og har
dækket den ældre ovns vestside.
Teglovnen er noget større.
Den har ligeledes tre indfyringskanaler med murede indgange. Bunden var fint
adskilt af munkestensrækker langs fyringskanalerne. I den østre ende stod endnu
tre skifter sten fra sidste brænding.
Ovnen var på de tre andre sider opbygget af munkesten i forbandt. Der er muret
med ler og ikke med kalkmørtel.
Bagvæggen mod syd var ca. 60 cm høj, særdeles velbevaret og kantet med granit-
sten ved nuværende overflade. Det er disse granitsten, vi i 1953 troede var grundsten