Page 30 - Årsskrift 1971 fra Historisk Forening Værløse
P. 30
Udgravning 1 Farum Lillevang
Af Karl K. Nielsen og Tove Werner Larsen
Efter at undersøgelserne i Farum Lillevang havde ligget stille fra 1953 til 1970,
er en ny udgravning foretaget fra november 1970 til maj 1971.
Med jævne mellemrum har Værløse museum holdt øje med stedet, hvor skov-
bundens naturlige flora efterhånden helt havde udslettet sporene af tidligere grave-
arbejde.
Ofte har der været pillet i jorden, særlig de første år, men i sommeren 1970
kunne vi se, at en større gravning havde fundet sted. Jorden var oprodet, og det flød
med skår omkring stedet.
I juli gjorde vi anmeldelse derom til Nationalmuseet, uden at der dog skete noget.
Efter en artikel i Politiken: "Skatte i skår", med angivelse af mulighederne i
Farum Lillevang og navns nævnelse af en af piratgraverne kontaktede vi igen Natio-
nalmuseet. Denne gang gav det resultat. Det blev besluttet at genoptage undersøgel-
serne omkring pottemagerværkstedet, og ligesom i 1953 under museumsinspektør
Tage E. Christiansens ledelse og med Karl K. Nielsen og Einer Andersen som lønnet
arbejdskraft.
Masser af skår
Omkring l. november 1970 kunne arbejdet påbegyndes. Det gamle gravefelt fra
1953 blev målt ud på ny. Der stod stadig tre af de fire nedrammede jernrør tilbage.
Samtidig fik vi skovvæsnet til at trække to bøgetræer op med rod. Omkring begge
disse kratere og i selve rødderne vrimlede det med skår. Ofte sad en hank koket som
fingerring på en af rødderne.
En søgegrøft lige nord for det gamle udgravningsfelt afslørede en fuldstændig
ophobning af skår i en væg på 2 meters længde og i et 25-50 cm tykt lag.
Til vores skuffelse var det umuligt at samle dem; alt var knust og blandet.
Rød jord - - - ovne?
Ved første fladeafdækning i den nordre halvdel opdagede vi rækker af kampesten
både mod øst og vest lige under overfladen. Midt gennem feltet gik der ligeledes
en række sten. Jorden mellem disse stenrækker indeholdt masser af munkestenssmuld
og -brokker og var stærkt rødfarvet.