Page 8 - Årsskrift 1970 fra Historisk Forening Værløse
P. 8
En del fotoarbejde er udført, men meget er endnu tilbage. Vi ser frem til, at vi
på grundlag af vore samlinger kan fotografere til lysbilleder, så vi kan illustrere fore-
drag om tekstiler, håndværk, køkken ting og dagligdag. I forvejen har vi et lysbilled-
kartotek med bygninger og landskaber.
Maskinmester Skov har i vinteren 1970-71 et aftenhøjskolehold i LI. Værløse om
sognets og egnens historie, og jeg holder stadig foredrag om arkæologi og senere
tiders liv og virke, når historiske foreninger i ordsjælland anmoder om det.
Som det vil ses af denne lange redegørelse er Historisk Forening i allerhøjeste grad
blevet mødt med velvilje og forståelse for de ønsker, den i lange tider har næret med
hensyn til museets fortsatte drift og beståen. Der er grund til at takke pressen for
dens store interesse for vor forening og museum, der viser sig i form af gode artikler
og illustrationer samt optagelse af interesserede læseres breve, og ligeledes har de
mange besøgende og nye medlemmer i høj grad stimuleret lysten til fortsat at yde
vort bedste i museumsarbejdet.
For de mange gaver og den hjælp, der på forskellig måde er ydet foreningen, brin-
ges hermed den bedste tak.
Egnsmuseum - Mosegården -Værløse
Af Aage Hansen
Forslaget forsøger at anvise en måde, hvorpå den store samling kan forblive place-
ret i nær tilknytning til det beundringsværdige stuehus på Mosegården.
Området hvor Mosegården ligger vil fuldt udbygget være domineret af den kom-
mende kirke og atriumboligbebyggelsen, samtidig med at det vil ligge med nær for-
bindelse til det existerende og kommende butikscenter.
Forslaget bygger på den forudsætning at bygningerne til udvidelsen hverken i højde
eller i udstrækning må dominere Mosegården. Derfor er bygningerne foreslået for-
sænket i forhold til terrænet, således at taglinjen ikke bliver højere end Mosegårdens
tagskæg, og yderligere er bygningsanlægget stærkt opdelt og forskudt i det vandrette.
For ikke at skabe en kælderstemning i den ny bygning er der udformet en forsæn-
ket gård ved indgangen, således udjævnes forskellen i niveauerne, og gården vil sam-
tidig kunne anvendes til udendørs udstillinger, da den vil være afskærmet udefra.
Bygningen tænkes udvendig at fremstå med de bærende facader i hvidmalet mur-
sten, samt med træpartier i de ikke bærende facader, og et smalt vinduesparti imel-
lem. Tagkonstruktionen er udformet med standard betontagelementer i 12 meters
længde.
Bygningernes indretning er der kun skematisk redegjort for på den vedhæftede
plan, det vil sikkert være vigtigt at den kan ændres, og skiftende udstillinger må også
være en mulighed.
6