Page 6 - Årsskrift 1970 fra Historisk Forening Værløse
P. 6
på kr. 10.000, som straks blev udbetalt. Senere fik vi så af statsmidlerne kr. 7-434,19
efter en status, udregnet af kasserer Skov.
Vor fremtidige tilskud efter anerkendelsen vil andrage 100 pct. af det beløb, der
indkommer som kontingent og faste tilskud fra kommune, institutioner og lignende.
I dagene 9.-18. februar havde vi en stor udstilling i bibliotekets foredragssal med
gamle kort fra Værløse og omegn. Omtales andetsteds i dette årsskrift af Karl K.
Nielsen.
Vor forårstur den 10. maj gik til Hørsholm, hvor vi besøgte slotsparken og egns-
museet under ledelse af lektor P. Chr. Nielsen, auditør T. Topsøe Jensen og fru Inger
ielsen. De var gode forevisere. Kaffe i Hørsholmhallen.
Sommerudflugten den 14. juni gik til Sydsjælland. Først så vi Blåbæk vandmølle
ved Fakse, og derefter oldtidsvejen ved Broskov og Thorvaldsen samlingen på ysø.
Efter frokost på Frederiksminde i Præstø besøgte vi Jungshoved slotsbanke og kirke
samt landsbyen Sandvig, hvorefter vi var i Vordingborg et par timer og besøgte
slotspladsen med Gåsetårnet og Sydsjællands Folkemuseum. Kaffe i slotskonditoriet.
Et besøg i Grundtvigs mindestuer i Udby kunne vi desværre ikke nå.
Efterårsturen den 13. september gik fra Williams Hotel i Farum, gennem Farum-
gårds park til Farumgård, hvor vi blev budt indenfor af fru direktør Riis-Hansen.
Videre til Farum kirke og derefter langs søen til Grettesholm og senere et kig ind
på Gedevasegård, hvor vi blev modtaget af frk. Ulla Larsen og Carsten Hess. Der-
efter gik turen hjem gennem Farum by ad hovedgaden til Williams Hotel, hvor
turen afsluttedes. Dagen begyndte med truende byger, som vi var så heldige næsten
at undgå. Alle vore arrangementer var velbesøgte.
Der har været et intenst arbejde i gang med samlingerne; først fordi vi ville have
nogenlunde orden i tingene for at opnå statsanerkendelsen, og senere i sommerens
løb blev en omordning nødvendig, fordi montør Steen Poulsen havde lavet en halv
snes montrer og skabe, og samtidig modtog vi en del glasskabe fra LI. Værløse skole,
der var blevet ledige på grund af ombygninger. Skolefolk og kommunens ingeniører
sørgede for, at de kom over på Mosegården, hvor de er blevet placeret så formåls-
tjenligt som muligt. Vi har brugt dem til udstilling af tekstiler og porcelæn, geolo-
giske fund samt mindre ting fra udgravninger. Ved dette arbejde samt flise- og støbe-
arbejde har Erik Petersen, Grankrogen 3, været til værdifuld hjælp.
Desværre har vi ikke kunnet undgå enkelte tyverier af oldsager og mindre ting i de
sidste år. Nu er de bedste ting under lås og panserglas.
Vi har fået brev fra Nationalmuseet, om at mønterne fra Værløse kirke, deponeret
hos os, enten skulle sikres ved tyverialarm eller afleveres på Nationalmuseet. Vi valgte,
at jeg skulle rejse ind med dem; men inden afleveringen havde vi i foråret en sær-
udstilling af disse mønter, som var godt besøgt. Grunden til indkaldelsen er de mange
tyverier af mønter, begået på flere af landets museer.
Fru Karen Seierøe Mortensen og fru Tove Werner Larsen har været på kursus på
Vester Vedsted højskole ved Ribe i henholdsvis indsamlingsteknik og registrering, og
konservering af museumsgenstande. Efter disse kursus, som for fru Tove Werner Lar-
sens vedkommende er suppleret med 3 dage på Nationalmuseets konserveringsanstalt,
4