Page 32 - Årsskrift 1962 fra Historisk Forening Værløse

Her må tilføjes, at der findes ingen gårdejere i 1880 med navnet Svend Nielsen.
NK Folketællingslisten 1/2 1890. Lilleværløse. Liste 18. 2. En Gaard. (Matr.
44 år, ugift, og brode-
nr.
I la. Mosegård ). Her bor Petersen Christensen,
ren NIELS CHRISTENSEN, 37 år, ugift, samt søsteren Ellen Kirstine Christensen,
47 år, ugift; alle tre noteret som gårdejere.
I folketællingslisten 1/2 190 I staves efternavnet Christensen med K.
L N S Disse initialer lader sig ikke forklare ved hjælp af folketællingslisterne
fra 1880-1906, da der i den periode ikke findes nogen ved navn L - --
NIELSEN, som man med rimelighed kan antage at have brugt hornet.
Endelig finder man med nogen besvær indskriften Sneker og nedenunder de svage
initialer N A.
1/2
NA Den eneste mulige person fra 1880- 190 I har vi i folketællingslisten 43 år,
12. Et Hus. Her bor NIELS
ANDERSEN,
1880. Lilleværløse.
f. i Birkerød og gift med Maren Kirstine Andersen, 43 år, samt sønnen Julius, 12 år.
Det bemærkes, at bogstaverne sikkert er af nyere dato, så det kan ikke nytte at gå
længere tilbage i tiden.
Den 12. februar 1794 har hornets klagende og ildevarslende tuden sikkert lydt, da
Lille Værløse nedbrændte 4.
Det er i øvrigt ikke så helt let at tude i et byhorn på respektabel vis, da mundstykket
ikke er forsynet med en membran. Læberne skal stilles på en særlig måde, ellers bliver
det blot til et brøl I.
I begyndelsen af november 1961 havde jeg på alderdomshjemmet i Lille Værløse
en samtale med fhv. barber Jørgen Peter Jørgensen, f. 1881 og således 81 år, bosid-
dende i Værløse siden 190+ Han havde været brandfoged i Lille Værløse i 13 år
fra 193 I til 1944. Rask og rørig, som han var, fortalte han ud fra en forunderlig
frisk hukommelse om forholdene som brandfoged, og han genkendte straks mellem
de tre brandhorn, som jeg havde med, nr. 405 som det, der blev brugt i hans tid.
Før ham havde jordbruger Christian Foss været brandfoged i over 25 år.
Den 8 I-årige fortalte: Den person, som først så branden, eller den, hos hvem bran-
den udbrød, sendte bud til brandfogeden, som lod meddelelsen gå videre til den,
der havde hornet. Brandsignalet var tre stød i hornet; derefter råbte hornblæseren,
hvor branden var. Samtidig blev der sendt bud til klokkeren i Kirke Værløse, som
skulle klemte med kirkeklokken. Der var to brand hold i Lille Værløse, der afveks-
lende havde tjeneste i seks måneder ad gangen, og det tjenstgørende hold skulle
omgående møde ved sprøjten. Denne bestod af to trækar forbundet med en slange,
i hvilken der var anbragt en si for at rense vandet for urenheder fra branddamme,
grøfter og kær. I det ene kar var anbragt en pumpe, som blev betjent af 4-6 mand,
og fra denne udgik sprøjteslangen, som blev dirigeret af strålernesteren. Men da
sprøjtekarrene ikke var anbragt på et køretøj, måtte der sendes bud til den gårdejer,
som havde lovet at køre med sprøjten, hvis der skulle blive ildebrand. Samme skulle
have fat på gårdens karle, og disse igen i hestene, som kunne græsse langt ude på
marken. Så skulle der spændes for, og dernæst skulle man hen og løfte brandkarrene
med hvad dertil hørte op på vognen, og så først kunne man endelig komme afsted,