Page 32 - Årsskrift 1959 fra Historisk Forening Værløse
P. 32

ved at inddrage Lærerlejlighederne og Økonomens Bolig med det store Køkken og den
                 fælles Spisestue. Elevernes Bespisning var efterhaanden  blevet overtaget af private
                 Pensionater.
                   I de næsten halvanden Hundrede Aar har da Jonstrup Seminarium hvert Aar ud-
                 sendt en større eller mindre Flok af Lærere til den danske Folkeskole. Jeg kender ikke
                 Tallet nøjagtigt, men tager vist ikke meget fejl, naar jeg anslaar, at omkring 3000 unge
                 Mænd herfra fordeltes i den danske Folkeskole i By og paa Land efter at have levet
                 3-4 af deres rigeste Udviklingsaar paa den gamle Borg. De allerfleste har været glade
                 og taknemlige for Livet her, selvom det maa erkendes, at de unge i ydre Henseende
                 levede under meget spartanske Forhold.

                   Intet har vel mere bidraget til at kaste Glans over det jonstrupske Kammeratskab
                 end Jonstrupfortællingen "De seks". Forfatteren til denne i sinTid og vel endnu meget
                 læste Skildring af Ungdom for første Verdenskrig var en af Flokken, der levede paa
                 den gamle Borg i Aarene 1907-10, den tidligt afdøde Rudolf Bruhn. Ja, han var ikke
                 blot en af dem; men han var den ubestridte Fører for den lille Kreds, der kom til at
                 spille en fremragende Rolle i Elevflokkens indre Liv. Den store Flok betragtede med
                 en vis Mistænksomhed denne "Københavner",  KFUM'er  og Ricard Beundrer, og
                 spurgte: "Var Humøret Grin? Var Alvoren ægte? Var han lidt vigtig? Var hans
                 Hjertelighed ikke overdreven?" Saaledes siger en af dem, der stod ham nærmest. Men
                 han føjer til: "Vi, der blev hans nære Venner, ved, at intet var ham fjernere end det
                 golde, vrængende Grin, og at hans kaade Drengehumør dækkede over en usædvanlig
                 Alvor, og at hans Hjertelighed, som en Ven har udtrykt det, bundede i den sjældne
                 Fejl at have et Overskud af Følelse."
                   "De seks" er en Bog, der læses også af vor Tids Ungdom. Dommene om den vil
                 nok være lige saa forskellige som Kammeraternes var det over dens Forfatter; men
                 selvom den i høj Grad er tidsbestemt, vil dens sprudlende Humør og livsbekræftende
                 Syn dog ogsaa i vore Dage have noget at sige til mangen ung med dens Indled-
                 ningsdigt:
                                "Lad den hilse hver Ung, der har Sol i sit Sind,
                                der er frejdig og frisk, som en Foraarets Vind,
                                som har Smil over Arbejdets graatunge Slid,
                                og som vil bygge med paa den kommende Tid.
                                Som kan le med Humør, og som dog bærer Bud
                                fra de evige Lande og Alvorens Gud.
                                For en Ungdom som den vil jeg hejse mit Flag,
                                naar den fylkes en Gang paa en Fremtidens Dag."

                   I 1917 rejste de daværende Elever paa Jonstrup Seminarium Stenen, der endnu
                 staar ved den lille Skovsø i Jonstrupvang, der oprindelig hel Lille Seibens Mose, men
                 af Jonstrupperne blev omdøbt til Afrodites øje. Initiativet til at rejse denne Sten var
                 Rudolf Bruhns; men det var Eleverne af 1917, der slæbte den paa Plads, og en af dem,
                 der forfattede dens Indskrift:
   27   28   29   30   31   32   33   34   35   36