Page 30 - Årsskrift 1959 fra Historisk Forening Værløse

meget poetisk anlagt; men hans Værk "Nordøstsjællands Flora" er endnu læseværdig
og viser hans store Grundighed og Viden om Plantelivet i Nordøstsjælland. Det ses
ikke, at man har overvejet at flytte Navnet Blaagaard med til Jonstrup. Seminariet fik
her straks Navnet "Jonstrup Kongelige Skolelærerseminarium".
Den kendte Lokalhistoriker, Lærer J. P. Jørgensen, blev dimitteret fra Jonstrup i
1866. Han var Lærersøn fra Høje Taastrup og var i mange Aar Lærer først ved Hove
Skole og senere i Smørumovre Skole. Han var saaledes gennem hele sit Liv nær knyttet
til Egnen omkring Jonstrup og blev fremfor nogen anden denne Egns Lokalhistoriker.
Hans værdifulde, historiske Afhandlinger finder man dels i Jonstrupsamfundets Aars-
skrift "Jonstrupbogen", hvis første Hefte udkom i 1923, og dels i Roskilde Amts histo-
riske Aarbøger. J. P. Jørgensen giver i Jonstrupbogen for 1925 følgende livfulde
Skildring af Flytningen:
"En Sensommerdag sidst i September 1809 skred et større Vogntog fra Københavns
Nørrebro ud ad Frederikssunds Landevej. Det var "Blaagaards Sønner", der med
deres Lærere, som husvilde, maatte forlade den store larmende Hovedstad og drage
ud til det stille, venlige Jonstrup. De forreste Vogne var optaget af Lærerfamilierne og
deres Bohave; derefter fulgte en Vognrække, der medførte Seminariets Inventarium:
Kathedre, Borde, Bænke, Senge, Skabe, Kommoder o. m. a., og ovenpaa Læssene tro-
nede "Blaagaards Sønner". Uden for Ballerup By drejede Vogntoget tilhøjre ind paa
Markvejen over Overdrevet og forbi Fugleburhuset til Toppen af Maaløv Kratbakke,
og herfra øjnede de vejfarende endelig Rejsens Maal, Jonstrup-Gaard, der laa for
dem dernede i Dalen med sine hvide Mure og sit røde Tag. Det var som om den
venligt bød dem et hjerteligt Velkommen!"
Maaske netop som vi ser det paa Litografiet af Jonstrup, der ledsager denne artikel.
Det er sikkert fra før 1850. Den trefløjede Bygning er den nuværende Hovedbygning.
Den foran liggende Avlsbygning er forlængst forsvundet. De to Ejendomme mellem
Hovedfløjen og Vindmøllen er Vandmøllen og andre Bygninger fra Fabrikkens
Tid, der ikke eksisterer mere. Af Vandmøllen findes kun få Murrester paa "Mølle-
højen".
Det hedder om Forstander Jacob Saxtorph, der fik Opgaven at flytte Blaagaard
til Jonstrup, at han tog særlig Sigte paa at skabe Hygge og Velvære samt gode Leve-
vilkaar for Lærerfamilierne og Eleverne. Men Tiderne var fattige; det var saadan,
at de slette økonomiske Forhold under og efter Krigen 1807-14 flere Gange truede
Seminariets Eksistens, og det skyldtes især Saxtorphs aldrig svigtende Energi og Paa-
passelighed, at det lykkedes at føre Seminariets fortsatte Bestaaen igennem trods
Pengekrise og Dyrtid. Lad et enkelt Eksempel belyse, hvor svært det kunde være blot
at skaffe det daglige Brød i bogstavelig Forstand. Bageovnen paa Jonstrup var ned-
falden, og Seminariet fik derfor i de første Aar Brød fra en Bager paa Nørrebro; men
i 1812 var Brødrnanglen i København saa stor, at Magistraten saa sig nødsaget til at
forbyde Bagerne at sælge Brød til udenbysboende. Nu var gode Raad dyre; men det
lykkedes Saxtorph at formaa "Provideringskommissionen" til af sit Oplag at levere
Seminariet 2 Tdr. Rug ugentlig for 20 Rdl. pr. Tønde. Det blev saa Økonomens
Opgave at bage Brød til saavel Eleverne som Lærerfamilierne. Det var i disse Aar,
følgende Rim blev til paa Jonstrup: